GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Sådan spiser du som en japaner

Sådan spiser du som en japaner

Alle ved at det japanske køkken ikke blot er lækkert men samtidig også er et sundt alternativ for dig. Det er både fordi, at der bliver brugt topkvalitetsprodukter, mens også fordi at japanere generelt har et sundt forhold til, hvad man bør putte i kroppen.

Forskere har set nærmere på den japanske diæt og foreslår, at hvis du bruger et psr uger (eller hele livet) på at spise normale retter bestående af friske råvarer, uforarbejdede ingredienser og nogle gange fermenterede ting, så vil din krop ende med at takke dig. Det behøver de ikke at fortælle os to gange... Kom med noget sashimi!

Lær bordskikken

Før vi sætter ind, så er der et par skikke, som er nyttige at kende, når man spiser i Japan eller spiser med japanske værter. For eksempel bør du aldrig hæve din mad højere end din mund, og selvom du bruger spisepinde til at spise de faste stykker mad i en suppe, så må du aldrig bruge dem til at stikke i din mad. Det er også uhøfligt at lade dine spisepinde hvile på siden af ​​din skål eller tallerken - brug en 'hviler', hvis der er en eller den indpakning, som de kom i.

Overdriv ikke

For virkelig at spise som en japaner, så behøver du at tænke som en japaner. Der er et traditionelt ordsprog, "Hara hachi bu", som betyder, at du skal spise indtil du er 80% mæt. Du behøver altså ikke længere at knappe dine jeans op efter et måltid.

Morgenmad med salt

En traditionel japansk morgenmad kan let bestå af misosuppe, dampede ris og retter som grillet fisk, tørret tang (nori), pickles, fermenterede sojabønner (natto) og grøntsager. Du finder ikke noget stegt eller for fedt, da disse retter er designet til at være lette og give dig masser af protein til din dag.

Invester i din madkasse

Frokosten i Japan består ofte af ris- eller nudelretter som ramen, soba og udon bowls. Mange mennesker vil også tage en madpakke, kendt som en bentō, med til undervisningen eller job. I en bentō-kasse finder du ofte rullede æg- og risomeletter, riskugler pakket ind i tang, kogte æg marineret i sojasovs, frikadellerspyd eller en kyllingekarry. Der er også en sjov skik at prøve at gøre frokosten lidt cute - fx ved at skære skiver af æble, som de ligner kaninører!

Aftensmaden er det vigtigste måltid

Aftensmåltidet involverer næsten altid ris. Nogle almindelige retter omfatter kylling katsu karry og sushi, og du vil sandsynligvis også have suppe, pickles (tsukemono) og grøntsagsretter. Rester kan lægges i den følgende dags bentō-kasse.

Gå amok i matcha

Grøn te er den foretrukne drik, og vil ofte blive drukket sammen med et måltid. Matcha – en type pulveriseret grøn te, der indeholder mere koffein – er blevet super populær selv uden for Japan, og er spækket med antioxidanter, som er gode til at bevare et sundt hjerte.

Spis sæsonbetonet

Der lægges stor vægt på at følge de skiftende årstider i japansk kultur og at vælge ingredienser, der er i sæson på det tidspunkt er en stor del af den nationale kost. Hvis du bor i Japan i et længere stykke tid, så kan du forvente at menuerne ændrer sig med få ugers mellemrum for at afspejle, hvad der er godt på den tid af året. At spise sæsonbestemt er også mere miljøvenligt, da det betyder, at færre madvarer sendes ind i landet fra udlandet, når de ikke er klar til at blive høstet lokalt.

Vær klar til frisk fisk

Japan består af over 6.000 øer, så det er ingen overraskelse, at der er masser af frisk fisk på menuen. Frisk, rå fisk er en fast del af sushi – en traditionelt japansk ret bestående af kogte ris med grøntsager, fisk eller skaldyrsgarniture, der er blevet international. Selvom der også kan findes kødretter med oksekød og kylling, så er det fisk og skaldyr, der hersker her.

Top tip – prøv Japans fermenterede fødevarer

Fermentering er grundlaget for mange af Japans klassiske retter. Fermenterede fødevarer er fyldt med gavnlige mikrober og næringsstoffer, der er fantastiske til at holde din tarm sund, og sikre at din hjerne og krop fungerer godt. Miso er en velsmagende smag lavet af fermenterende sojabønner, der er bunden af ​​den meget elskede misosuppe, og nattō er en ret med klæbrige, fermenterede sojabønner. Japan er hjemstedet for de fleste mennesker i verden, der er blevet over 100 år gamle, så de gør tydeligvis noget rigtigt - så glem ikke skålen med pickles ved bordet!

Udforsk Japans kulturUdforsk
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op