GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Find, klik og del: en Instagram-guide til New York

Find, klik og del: en Instagram-guide til New York

At indfange og dele dine minder er snart lige så vigtigt som at skabe dem nu om dage, og Instagram er den perfekte platform til at dokumentere dine eventyr og vise dem til verden. For at få det bedste ud af dine ture offline såvel som online, har vi lavet en serie guides til nogle af vores (og Instagrams) foretrukne destinationer. Først i rækken: den utroligt fotogene by New York.

Det er ikke svært at regne ud, hvorfor New York er den mest instagrammede by i verden. Med en storslået skyline, masser af ikoniske vartegn, fotogene gadeskilte, knejsende skyskrabere (for ikke at glemme de iøjnefaldende gule taxaer!), er næsten hver en millimeter af byen et billede værd. Tilføj et filter, og du har det perfekte post!

De bedste Instagram-motiver i New York finder du her

#CentralPark (5.365.057 og støt voksende) – super god location til fotos af dine nyindkøbte Nike-løbesko i aktion, eller til selfies med de lidt for tamme egern i parken og akavede forlovelsesbilleder.

#TimesSquare (2.897.590 posts) – Denne lille lomme af New York er helt sikkert den mest pulserende og dragende pladser i verden. Lysende billboards, travle gadekryds, taxaer i massevis og den fantastiske M&M’s butik vil sikre, at intet Instagram-feed virker tomt.

#EmpireStateBuilding (1.931.449 posts) – at nøjes med ét billede af dette smukke ikon i New York’s berømte skyline ville være en dødssynd. Tradtitionen med at skifte lysene i bygningen for at markere forskellige begivenheder vil sikre, at to billeder af Empire State Building aldrig er ens. Det bedste filter til at få lysene til at fremstå sprødt? X-pro II!

For ikke at glemme: #GrandCentral og #BrooklynBridge – hvor du foruden et dragende menneskemylder kan knipse de fedeste, geometriske linjer og lyssætninger.

Top #hashtags i The Big Apple

Tag altid dine New York-billeder med #nyc #newyork #ny eller #manhattan + din lokation, hvis du er ved et pejlemærke som #StatueofLiberty #TopoftheRoc eller #TimesSquare.

Instagram-konti fyldt med New York-lækkerier

@HumansofNY, @humzadeas og @newyorkcity er alle fyldt med nogle af de fantastiske seværdigheder, historier og mennesker, som gør denne by så speciel.

Og de livsnødvendige Wifi-spots finder du her

Med mere end 200 Starbucks kaffebarer på Manhattan alene, vil du aldrig gå uden wifi længe ad gangen. Disse dage behøver du ikke engang gå ind i caféen for at blive forbundet. Hæng ud foran, mens du poster dine bedste billeder, og brug dine kaffepenge hos forskellige gadesælgere. Kaffen er meget bedre, og vil ikke tømme din tegnebog!

Hvis du bliver træt af de overrendte seværdigheder – så tjek disse 10 hemmelige steder i New York ud. Der er helt sikkert nogle motiver, der venter på at blive foreviget med et filter.

Og husk – hvis det ikke er på Instagram, er det aldrig sket!

Fotos: Jerome Dominici & Amy Texter

Studer i New York med EFLær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op