GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

10 hemmelige steder i New York

10 hemmelige steder i New York

Folk strømmer til New York – og til de kendte landemærker som the Brooklyn Bridge eller Frihedsgudinden eller blot for at finde deres historie på Staten Island. Kunstmuseer, naturhistoriske museer og shows i verdensklasse på Broadway holder kultur-gribbene glade, enorme shopping-centre pirrer byens shopaholics, og restauranterne tilfredsstiller madglade globetrottere. Men livet i the Big Apple handler om meget mere end turistattraktioner og velkendte seværdigheder. Oplev et helt andet New York med denne guide over 10 godt gemte perler i storbyen (som alle er kendt og anbefalet af lokale).

1. Is-museet

Byen er fyldt med kendte museer, men der er ét, turisterne stadig ikke har overtaget – og underligt nok, så er det byens lækreste museum. Is-museet – også kendt som Himlen for folk med en sød tand – giver dig en interaktiv oplevelse, som du også gerne må smage på. Brug eftermiddagen på at svømme i en sø af krymmel, spankulere igennem chokoladerummet og testsmage den enorme sundae is. Museet åbner på en ny lokation, hver sommer, men hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev, så kan du være sikker på, at du er en af de første, der kender til den nye lokation.

2. Den gemte, tropiske regnskov

Med Central Park, New York’s botaniske have og alle de små parker indimellem er det let at finde en grøn oase, hvor du kan slappe af, når du har brug for en pause fra betonjunglen. At finde et gemt og mere privat sted er dog lidt sværere, men inde i en Midtown Manhattan kontorbygning gemmer der sig en lille, tropisk regnskov. De store glasvinduer får kontorbygningen til at fungere som et drivhus med en fugtig atmosfære, der sørger for at planterne er smukke, friske og grønne.

3. Bubby’s pandekager og tærter

På Lower Manhattan findes der er hyggeligt spisested, der hylder alt, hvad der er klassisk amerikansk. De lokale i Tribecca sværger til the James bread pancakes (pyntet med karamelliserede bananer og ristede valnødder) eller surdejs- og blåbærpandekagerne, men der bliver også serveret brunch, frokost og aftensmad. Kig ind når du har lyst til en burger, et lunt stykke tærte eller en cocktail, og gå derfra med et mindeværdigt billede fra photobooten nede i kælderen.

4. Explorers Club Headquarter

Lad din indre globetrotter slå sig løs på den intime og mindre kendte klub Explorer’s Club Headquarters på Upper East Side. Klubben blev grundlagt i 1904 som et sted, hvor opdagelsesrejsende og globetrottere kunne dele deres eventyr og oplevelser med hinanden. Klubbens fire etager (det er et overdådigt byhus) er fyldt med skatte og kulturgenstande fra rejser rundt omkring i verden. Advarsel: denne godt gemte perle skaber seriøs eventyrlyst.

5. Please don’t tell

Hemmelige barer skød op rundt omkring i byen under forbudstiden. Selvom der ikke længere er grund til at gemme sig, så er hemmelige barer på vej tilbage til byen. Mellem 1st Ave and Avenue A kan indgangen til Please Don’t Tell findes. Men man skal holde rigtig godt øje, for den er godt gemt: kun dem, der kender til baren, træder ind i telefonboksen, løfter røret og ringer på én gang. Hvis du får lov til at komme ind, åbnes en dør i væggen, og du bliver ført ind på den intime bar til en aften med klassiske cocktails, lækker mad i virkelig fede omgivelser.

6. Parker Meridian Hotels Burgere

Det er ikke udsædvanligt at spise store, saftige burgere i New York City, men det er de burger-steder, der endnu ikke er overrandt af turister derimod. Så hvad siger du til en VIRKELIG godt gemt burger-restaurant, der ligger bag et gardin i helt almindelig hotellobby? Følg din næse til Le Parker Meridian Hotel i Midtown og forkæl dig selv med en virkelig god burger… men skynd dig, inden alle andre også får nys om den.

7. Shop på Brooklyn Night Bazaar

Når de lokale skal shoppe, skrotter de folkemængderne på 5th Avenue til fordel for the Brooklyn Night Bazaar. Her bliver der solgt unikke varer i en flot lagerhusbygning hver fredag og lørdag aften – men det er ikke alt. Du kan også kombinere souvenir-shopping med karaoke, bordtennis, live musik og lækre lokale snacks.

8. Se Berlinmuren

Nej, seriøst! Da Berlinmuren blev revet ned i 1989, blev sektioner med malerier på bevaret, og fem af disse er nu gemt rundt omkring i New York. En af dem står i lobbyen til en kontorbygning på Madison Avenue, den anden står på Kowsky Plaza i Battery Park, den tredje står i haven der tilhører FN bygningen, den fjerde står på Intrepid Sea Air & Space Museum, og den sidste kan du finde i Ripley’s Believe it or Not Museum på Times Square. Kombinér historie med en udsædvanelig tur rundt i byen og besøg dem alle samme på en dag.

9. Cilantros mexicanske mad

Her kan du få byen måske bedste, friske fajita. Cilantro er et lille og autentisk mexicansk spisested på Upper West Side. Spisestedet er kendt og elsket (af de få der kender til det), for den venskabelige og hyggelige atmosfære og viiiirkelig lækre fajitas med grillet kylling. Glem New Yorks hektiske liv for en stund og en nyd en turist-fri oase, imens du forkæler dine smagsløg med en omgang autentisk mexicansk mad.

10. Nyd solnedgangen et hemmeligt sted

Hver aften valfarter hundredvis af turister til toppen af the Empire State Building, for at tage billeder af den betagende panoramaudsigt over byen. Hvis du gerne vil undgå de mange turister, så tag til Sunset Park i det sydlige Brooklyn. Her kan du få et helt fantastisk (ja, næsten unikt) billede af Manhattans skyline – noget du ikke kan få så længe du befinder dig på selve Manhattan!

Oplev New YorkLær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op