GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Magnus lærte koreansk i Seoul i hans sabbatår

Magnus lærte koreansk i Seoul i hans sabbatår

Magnus har en forkærlighed for den koreanske kultur og ville gerne fylde hans sabbatår med gode oplevelser. Derfor valgte han at rejse til Seoul med EF-studieår i udlandet for at bo i Korea for at lære deres kultur at kende endnu bedre. Vi har taget en snak med ham, om hvordan hans tur var, og hvad han har taget med sig hjem. Læs om hans sabbatår i Seoul her.

Fortæl lidt om dig selv

Jeg hedder Magnus, jeg er 20 år gammel og er opvokset i en lille by lige udenfor Aalborg. Min familie består af min mor, far og mine tre søskende, hvor jeg er den yngste i vores søskendeflok. Efter jeg kom hjem fra sabbatår i Seoul, valgte jeg at starte på studie, som krævede at jeg skulle flytte til Aarhus, så nu bor jeg i Aarhus.

Hvorfor valgte du Seoul som din destination?

Jeg er rigtig interesseret i den koreanske kultur og deres samfund, så mit ønske var at rejse til Sydkorea og prøve at bo der. Deres kultur er meget anderledes end vores, hvor man lever efter nogle andre regler og normer. Da jeg kom i kontakt med EF, fortalte de om deres skole i Seoul, som jeg synes lød rigtig spændende, og endte med at blive min destination på mit studieår i udlandet. Det var en virkelig fed by, hvor man aldrig kedede sig, så kan klart anbefale destinationen.

Hvorfor valgte du at rejse med EF studieår i udlandet?

Jeg valgte at rejste med EF studieår i udlandet fordi, jeg gerne ville lære at tale koreansk. Derfor var det helt naturligt at vælge EF. Det var meget enkelt at booke igennem EF, da alt er inkluderet i ens rejse, så man skal ikke bekymre sig om at finde en skole eller et sted at bo, det ordnede EF nemlig.

“Man lærte noget nyt hver dag.”

Hvordan valgte du at bo under dit studieår i Seoul?

Jeg boede hos en værtsfamilie, da jeg ønskede at opleve kulturen helt tæt på. Det var en rigtig god oplevelse, og det er klart den bedste måde at lære kulturen at kende på. Min værtsfamilie havde også andre EF-studerende boende, så i mine 6 måneder havde jeg fire forskellige roommates. Det var rart at bo med andre EF-studerende, da man kunne dele sine tanker med andre, som var i samme situation som en selv.

Hvordan var det at gå på EF-skolen?

EF-skolen havde fokus på at have forskellige former for undervisning, som gjorde det sjovt at lære. Jeg gik i skole fire timer om dagen, hvor vi både havde normal klasseundervisning og valgfag. I ens valgfag kunne man vælge fag, der havde specifikt fokus på at lytte, skrive eller tale, så man kunne dygtiggøre sig indenfor en af disse dele. Den normale undervisning bestod af læsning, lytte til sange, grammatikopgaver, Kahoot quizzer og andre små projekter. Mit sabbatår i Seoul var meget lærerigt, og jeg lærte noget nyt hver dag.

Beskriv en typisk dag i Seoul

Dagen startede typisk med undervisning, som man var færdig med om eftermiddagen. Derefter kunne man tage ud og shoppe, tage på en café for at lave lektier eller deltage i aktiviteterne som EF arrangerede. Om aftenen kunne man enten tage hjem og spise hos sin værtsfamilie eller tage ud og spise med ens venner. Nogle gange tog vi på noreabang (karaoke) efter aftensmad.

Hvad lavede du i din fritid i Seoul?

Seoul er en by, som rummer alle former for aktiviteter. Man kan både blive overrasket i deres moderne bydel eller gå på opdagelse i den gamle bydel. I den moderne bydel kunne man tage i storcentre, biografen, på barer eller restauranter, hvor man i den ældre bydel kunne templer, bjerge og besøge museer. Så der var bestemt altid noget at lave i Seoul. De fleste dage i min fritid blev brugt sammen med mine venner fra EF-skolen, hvor vi typisk tog på en bar eller restaurant.

“Man skal ikke være bange for at prøve nye ting af.”

På hvilke områder udviklede du dig mest imens du var afsted?

Jeg fik et andet perspektiv i forhold til, hvordan man taler til en person, alt efter hvem man taler til, og at man skal være utrolig opmærksom på ens kropssprog. Det koreanske sprog er også meget anderledes, så jeg lærte at tænke på en anden måde, både i forhold til at huske ord og hvordan jeg skulle danne sætninger.

Har du mødt nye kulturer udover den koreanske?

Jeg lærte selvfølgelig den koreanske kultur at kende, men da skolen havde elever fra hele verden fik man et indblik i mange kulturer. Dog var skolen mest præget af elever fra Europa og Asien, så det var disse kulturer man fik mest indblik i. Da de europæiske studerende var rigtig gode til engelsk, så man fik øvet sit engelsk når man snakkede med dem, og når man skulle snakke med eleverne fra Korea, fungerede det bedst at snakke koreansk med dem, som var en god mulighed for at øve ens koreanske.

Hvad har du taget med dig fra dit studieår?

Jeg har helt klart fået en større forståelse for andre kulturer og et bredere perspektiv. Jeg har fået en forståelse for hvordan man bor andre steder i verden, og jeg har lært at der ikke altid er en rigtig og forkert måde at gøre tingene på.

Hvad er dit bedste tip til andre der overvejer et studieår i udlandet?

Accepter at der er andre måder at gøre tingene på, og at man ikke skal være bange for at prøve nye ting af.

Få et fedt sabbatår, og rejs til udlandet med EF.Læs her
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op