Sprogtests er værktøjer til at måle ens viden i et sprog, man er ved at lære. Der findes forskellige typer af sprogtests, herunder generelle kompetencetests, indgangstests før et sprogkursus og afsluttende tests ved afslutningen af et kursus.

Sprogtests kan også evaluere forskellige færdigheder, herunder lytteforståelse, læsning, talefærdigheder, skrivning, ordforråd og grammatik.

Det Fælles Europæiske Referenceramme for sprog, også kendt som CEFR, definerer seks brede sprogniveauer baseret på en række udsagn om, hvad du kan på hvert niveau. CEFR er den mest almindelige sprog niveau reference brugt i Europa.

Du kan finde ud af dit CEFR-niveau i et bestemt sprog ved at tage en sprogtest, der er tilpasset CEFR. Din score på den test vil blive givet i form af CEFR-niveauerne A1, A2, B1, B2, C1 og C2.

Sprogtests er mere eller mindre præcise afhængig af en række faktorer: testdesign, længde, fuldstændighed og testtagers adfærd.

Det nøjagtighedsniveau, du har brug for i en sprogtest, afhænger af, hvad du har tænkt dig at bruge din score til. Universiteter, der træffer optagelsesbeslutninger, har tendens til at kræve meget præcise sprogtests som TOEFL eller IELTS. En sprogstudent vil måske bare gerne have en fornemmelse af deres sprogniveau for at vide, om de gør fremskridt. Til det formål er det bedre at tage en test, der måler fremskridt igennem det pensum, du følger.

Den bedste måde at forberede sig til en sprogtest på er at forbedre dine sprogfærdigheder. Generelle sprogtests med lav risiko kræver ikke mere specifik forberedelse. Men, hvis du skal betale for at tage en sprogtest med høj risiko, vil du måske overveje at tage et forberedelseskursus for at opnå den højeste score i første forsøg. Sprogtest forberedelseskurser varer normalt 8 til 12 uger.