Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
Menu

Sådan kommer du i Halloween stemning uden at røre en finger

I 2000 år har folk fejret det, vi i dag kender som Halloween. Det hele startede i Irland, hvor kelterne startede ’Samhain’, en festival til ære for de døde, og hvor de bød vinteren velkommen. De klædte sig ud, tændte bål og dansede rundt.

I dag fejrer vi bare alt det uhyggelige og overnaturlige ved at klæde os ud som monstre og samle slik ind. Men det hele er en smule udmattende. Jeg mener, at lave et bål, danse en rituel dans eller iklæde sig et kostume for at møde naboerne kræver en ret stor indsats.

Derfor kommer her nogle muligheder, som kræver absolut ingen indsats, og som kan få dig i uhyggelig stemning denne Halloween.

Læs en bog! Det kunne for eksempel være…

Harry Potter
Ingen kan gejle os op omkring monstre, magi og overnaturlige ting som Hermione og drengene. Start kronologisk med den første bog, og begynd at læse. Men noget står dog ikke til diskussion – Fangeren fra Azkaban er den bedste!

Frankenstein
Mary Shelleys gotiske gysernovelle om en gal videnskabsmand og et grusomt monster vil helt sikkert få dig til at komme i stemning til Halloween. Den er godt nok 200 år gammel, men tro os, den er mere relevant end nogensinde.

Alt af Stephen King
Kongen af gysergenren. Nogle af hans bedste bøger inkluderer The Shining, Salem’s Lot, Carrie og Misery. Disse bøger vil holde dig vågen hele natten. (Undskyld.)

Har du tid til overs? Prøv en Netflix-serie…

Dark (tysk sprog)
Det her er noget af det bedste i sci-fi noir-genren. I en afsides tysk by (hvor det bogstavelig talt regner eller er overskyet HELE tiden), forsvinder et barn. Der sker også mystiske ting i skoven, og i det uhyggelige atomkraftværk nede ad vejen. Men det hele virker en smule bekendt…

The Walking Dead
Denne post-apokalyptiske zombieserie er én af de mest sete tv-serier i USA nogensinde. Det er gået lidt ned af bakke med seertallet i de seneste sæsoner, men de tidligere episoder er en fornøjelse at se! Sæt dig til rette i sofaen, og gør dig klar til at se zombier spise mennesker.

Dexter
Okay, den her er teknisk set ikke en Halloween-agtig serie. Men ideen bag er ret mørk og dyster! Hvornår så du sidst noget, hvor din yndlingskarakter er en seriemorder? Præcis. Du kan takke os senere.

Eller sæt en film på!

A Quiet Place
Anspændende og medrivende. Det her er en veludført gyser om en familie, der kæmper for at overleve de skræmmede væsner, der jager ud fra lyde. Så de må ikke sige noget. Altså, de må ikke engang nyse. Se den her i film i komplet stilhed for at få den fulde effekt. Det inkluderer også roden i popcornene.

The Others
Det er sådan set en standard gyserfilm om et spøgelseshus. En kvinde tager hendes to børn til et afsides hus, mens hun venter på, at hendes mand vender hjem fra Anden Verdenskrig. Det bliver uhyggeligt. Som i meget uhyggeligt.

The Babadook
Denne lavpris gyser handler om en mor, hendes barn og monsteret han ser i sine drømme. Og den rangerer ret højt på bange-skalaen. Spændingen bygges op undervejs fra at være lidt ubehagelig i starten, til at få det til at løbe koldt ned at ryggen til sidst. Arh!

Oplev den ægte Halloween stemning i USALæs mere

Del denne artikel

Seneste artikler fra Kultur