GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

10 berømtheder, som du ikke vidste var flersprogede

10 berømtheder, som du ikke vidste var flersprogede

Kendte: de er også bare almindelige mennesker, ikke? Okay, de har måske et par (millioner) Instagram-følgere mere end dig selv, men mange af dem har også set værdien i at lære et fremmedsprog og generelt blive veldannede mennesker med flere kompetencer (end bare at se godt ud på den røde løber). Her er en håndfuld berømtheder, som taler flere sprog med stil, og kan inspirere dig til at komme i gang med sprogstudierne.

1. Bradley Cooper – engelsk og fransk

Oh bonjour, Monsieur Cooper. Efter at have forelsket sig i sproget ved at se Chariots of Fire, gjorde Bradley Cooper det til sin mission at blive flydende i fransk og tog seks måneder til Aix-en-Provence for at studere sproget. Bradley har haft gavn af sine sprogkundskaber på den røde løber og imponeret sine fransktalende fans ved at gennemføre interviews på fransk under presse-tours. Det er næsten til at dåne over!

2. Mila Kunis – russisk og engelsk

Født i Ukraine med russisk som modersmål, fandt Mila Kunis sig pludselig som 7-årig indskrevet på en skole i L.A. Her havde hun ikke andet valg end at lære engelsk i en fart! Hun har finpudset sin engelske accent, og selvom hun sjældent bruger sit russiske, så holder hun det ved lige, når hun snakker med sine forældre. Hvis hun nu tilfældigvis skulle få brug for at forsvare Justin Timberlake i et interview med en russisk-talende reporter i Moskva (ja, der er en video på YouTube).

3. Sofia Vergara – spansk og engelsk

Skuespillerinde og model Sofia Vergara voksede op i Colombia og startede sin karriere som vært på flere spansktalende TV-shows i USA. Men, efter at have lært engelsk flydende i skolen, har hun siden skaffet sig mange TV- og filmroller (du kender hende nok som Gloria i Modern Family), bestået den amerikanske borgerskabsprøve med topscore, og har tilmed scoret Hollywood-stjernen Joe Maganiello.

4. Sandra Bullock

Datter af en officer i den amerikanske hær og en operasangerinde fra Tyskland er Sandy B’s forældre grunden til, at hun er tosproget. Hun brugte adskillige år med sin mor i Europa, og i Tyskland kom hun endda med moren på scenen til nogle af operakoncerterne. Selvom hun sjældent taler tysk i offentligheden, har hun givet flere takketaler på flydende tysk, og dermed imponeret intetanende forsamlinger i massevis.

5. Mark Zuckerberg

En af vores tids mest succesfulde iværksættere: man kunne tro, at Facebooks grundlægger lærte mandarin, fordi det tales af over én millard mennesker. Sandt nok, det er et fornuftigt træk rent forretningsmæssigt, men hans mandarin-kundskaber er i virkeligheden en kærligheds-gestus. Hans kone er nemlig fra Kina, og han har taget det svære sprog til sig for at kunne tale med hendes familie (inklusive hendes bedstemor) på deres modersmål. Se, DET er romantisk.

6. Natalie Portman – engelsk, spansk, tysk, japansk og hebraisk

At lære et nyt sprog er i sig selv virkelig imponerende. Så at være flydende i engelsk, spansk, tysk, japansk OG hebraisk gør FN-ambassadøren og A-list-skuespillerinden Natalie Portman til en seriøs kandidat på #WCW. Hun flyttede fra Jerusalem til USA da hun var tre år gammel, lærte hebraisk i skolen, og er fortsat med at udvikle sine sprogfærdigheder som voksen. Hun har endda meldt fra til filmpremierer for at studere!

7. Tom Hiddleston – engelsk, spansk, fransk og græsk

Denne flotte fyr er ikke kun billedet på den perfekte engelsk accent, han har faktisk en flair for sprog, der kunne give Natalie Portman konkurrence til stregen. Rygtet siger, at Tom kan tale ni forskellige sprog, selvom han kun er flydende på fire af dem: engelsk, spansk, fransk og græsk. Når han rejser har han, som så mange andre filmstjerner, prøvet at tale det lokale sprog, eller lært et par sætninger, hvis han da ikke allerede var flydende på sproget.

8. Rita Ora – engelsk og albansk

Selvom Rita flyttede til England fra Kosovo, da hun bare var et stort spædbarn, er hun vokset op med at tale albansk med sine Kosovo-albanske forældre, og er derfor flydende i sproget. I interviews har Rita talt om sin stolthed ved at være en af Kosovos få berømte ansigter, og går op i, at sproget forbliver en del af hendes liv. Hun vifter gerne det albanske flag og holder sig jordnær, uanset hvor højt hendes sange stryger op af hitlisterne.

9. Colin Firth – engelsk og italiensk

Selv udenfor skærmen er Mr. Darcy en romantiker lige efter bogen. Han har lært italiensk for at imponere sin kone, Livia Giuggioli og hendes familie, og han har endda søgt om italiensk statsborgerskab for nyligt. Han siger selv, at hans accent trænger til en del arbejde, og når han siger, at han kunne tage en rolle i en italiensk film, må det være en karakter, der oprindeligt er engelsk og prøver at tale italiensk…

10. Sandra Oh – koreansk, engelsk, fransk og spansk

Med koreanske forældre og en barndom i Ottawa, Canada, er det ingen overraskelse, at Sandra har været tosproget fra dag ét. Men når du bor i et land, der i sig selv er hjem for en stor fransktalende befolkning, hvorfor så stoppe ved engelsk og koreansk? Efter at have studeret kærlighedens sprog på skuespilskolen i Montreal, har hun efterfølgende lært spansk og fået os alle til at skamme os en smule over vores egne sprogkundskaber.

Er du klar til at løfte dit sprogniveau?Lær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op