GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Få dine sprogegenskaber på CV’et

Få dine sprogegenskaber på CV’et

Ved du, at sprogkundskaber, særligt i engelsk, er vigtige for din karriere, og du har jo investeret tid og energi i at blive flydende i sproget. Så hvordan præsenterer du bedst dine sprogfærdigheder på CV’et? Få dine sporgegenskaber på CV’et nu!

Det er vigtigt med certifikater

Det første, du skal tænke på, er, at det er vigtigt at få certificeret dine sprogegenskaber med en standardiseret test. I takt med at verden er blevet mere digital, er jobsøgningsprocessen også. Det har gjort det væsentligt lettere at søge jobs, men det betyder samtidig at HR-afdelingen nu drukner i CV’er. Det at få certificeret dine færdigheder hjælper med at fjerne enhver tvivl, der måtte være omkring dit sprogniveau – noget som ellers kunne medføre, at du ryger i ”nej-bunken”. Certifikater adskiller dig fra andre ansøgere og øger synligheden af dit CV. LinkedIn har for nyligt afsløret, at du ved at tilføje certificerede færdigheder på din profil kan øge antallet af besøgende på din profil med op til 600%.

Vælg et sprog-certifikat

Det kan være udfordrende at vælge en standardiseret sprogtest, da der alt afhængigt af sproget kan være flere forskellige tests til rådighed. I forhold til CV’et skal du hovedsageligt tage hensyn til, hvor pålidelig testen er rent akademisk. En test af dårlig kvalitet vil ikke vurdere dine sprogegenskaber korrekt, og du vil ikke fremstå som en seriøs kandidat ved at sætte det på CV’et. Det giver derfor bedst mening at holde sig til sprogtests, som er udviklet af internationale organisationer, der gør brug af eksperter inden for sprogevaluering.

En anden vigtig overvejelse er selvfølgelig det praktiske: pris og fleksibilitet. De fleste anerkendte certificerede tests koster i overkanten af 200$ per test og kan kun tages på specifikke datoer. En undtagelse er EFSET-testen, en online open-access engelsk test, der er udviklet til samme høje standard som andre førende tests.

Opsætning af dine certificerede sprogfærdigheder på cv’et

Når du har fået certifikat på dine sprogfærdigheder, er det vigtigt at opstille resultatet, så det er let at forstå. Jeg anbefaler, at du inkluderer test-navnet, din score og en niveau-beskrivelse (fx. middel) i tilfælde af, at arbejdsgiveren ikke er bekendt med det enkelte eksamens-karaktersystem. Det gør det tydeligt, at du har certifikat på dine færdigheder og gør det lettere for arbejdsgiveren at tyde dit resultat.

Følger du dette råd, kunne dit CV se således ud:

* Fransk: DELF B2 (Selvstændig bruger)

* Engelsk: EFSET 60 (Over middel)

* Japansk: JLPT N4 (Forståelse for grundlæggende Japansk)

Hvad hvis du ikke har certifikater?

Du har måske ikke fået nogle sprogcertifikater endnu. Det gælder især for andre sprog end engelsk, hvor der ikke rigtig findes gratis tests af høj kvalitet. I det tilfælde vil det bedste være at referere til en af karakterskalaerne, som er udviklet af statslige institutioner, og lave en personlig vurdering af dit niveau. I Europa hedder standard karakterskalaen CEFR, og i USA er der to skalaer: ACTFL og ILR. Du kan finde disse standardkarakterskalaer og redskaber til at evaluere dit niveau på de fleste sprog – de udgør som regel kan/kan-ikke udsagn.

Brug selvevaluerings-redskaberne til at vurdere dit niveau i hvert sprog, du taler. Og husk at anvende en niveau-beskrivelse. Fx:

* German: CEFR B2 (Øvre-middel)

Selvom disse karakterskalaer ikke er ligeså bredt kendt blandt arbejdsgivere, og selvevaluering ikke er ligeså imponerende som en standardiseret test, vil det se mere seriøst ud end en generisk niveau-beskrivelse som “flydende” eller “samtalefærdigheder”.

Anden relevant sprogerfaring

Dine sprogegenskaber på CV’et, er meget relevant når du skal søge et arbejde.

Har du betydelig erfaring inden for et fremmedsprog, hvad end det er arbejdserfaring eller studierelateret, så inkludér det under dine sprogkundskaber, fx:

* 5 års arbejdserfaring med engelsktalende kunder

* 1 års high school udveksling i Japan

Bevis på, at du har anvendt sproget i praksis, vil altid imponere en fremtidig arbejdsgiver.

Hvornår skal du ikke skrive sprogegenskaberne på CV’et?

Det kan til tider betale sig at undlade sprogegenskaber fra CV’et.

Begynderniveau: Det giver generelt ikke mening at skrive sprogkundskaberne på CV’et, når det stadig er på begynder niveau. Du vil reelt set ikke være i stand til at arbejde på disse sprog, så det får dig til at virke mindre seriøs ved at medtage dem i CV’et. Undtagelsen er, hvis du har en personlig interesse i at lære en masse sprog, og du inkluderer det under “hobbier” eller “personlige interesser” i stedet for under “sprogegenskaber”.

Seniorstillinger: På de højeste niveauer af anciennitet i internationale organisationer antages det, at man taler fyldestgørende engelsk. I dette tilfælde er det overflødigt at sætte dine engelsk-færdigheder på CV’et.

Vær ærlig

Når du skriver dit CV, er det vigtigt, at du viser dig fra din bedste side og ikke er bange for at fremvise dine succeser. På grund af dette har folk tendens til at overdrive deres egenskaber – men det vil altid bide dig i halen ikke at være ærlig omkring dine sprogkundskaber. Selv hvis du skulle komme til interview baseret på din falske påstand, vil det hurtigt kunne gennemskues til interviewet, eller det vil blive opdaget kort efter din ansættelse, og så får du sandsynligvis ikke lov at beholde jobbet efterfølgende.

Hvis du er bekymret for, at dine sprogfærdigheder ikke er gode nok. Så invester i sprogundervisning eller prøv nogle af de mange gratis ressourcer, der kan findes online. Under jobsamtalen kan du fortælle arbejdsgiveren om din løbende uddannelse. Arbejdsgivere er ofte imponeret af kandidater, der gør en aktiv indsats for at forbedre deres færdigheder. Husk at putte dine sprogegenskaber på CV’et.

Få et sprogcertifikat i udlandet med EFLær mere her
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op