GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

En sprogrejse til Malta efter 9. klasse

Anders Koustrup på 16 år bruger sin sommerferie anderledes end mange andre på hans alder. I stedet for at holde fri fra alt, hvad der har med skole at gøre, tager Anders nemlig på sprogrejse. Han vil styrke sit engelsk, inden han skal starte på HHX i Slagelse.
En sprogrejse til Malta efter 9. klasse

Min sprogrejse til Malta!

“I skolen herhjemme var det svært for mig at få ord frem og komme i gang med at snakke engelsk. Jeg var nok lidt utryg ved engelsk, og jeg kæmpede meget med det. På HHX skulle jeg have engelsk på A-niveau, så jeg ville gerne blive bedre inden da.

Resortet var et slags hotel, hvor der kun boede elever fra EF, og her fik man morgenmad og aftensmad, så man skulle  bare selv sørge for sin frokost.

Undervisningen på EF’s skole var meget anderledes i forhold til herhjemme. Det var engelsk hele tiden, og der var ikke noget, der foregik på ens eget sprog.

Det var nogle rigtig gode lærere på min sprogrejse til Malta, der forstod ens niveau. Det vigtigste var nok, at man blev tvunget til at snakke engelsk, fordi læreren ikke forstod dansk, og man lavede gruppearbejde med elever fra andre lande.

Du kommer jo derned, uden at kende de andre eller deres baggrund overhovedet. Men så oplever man en hel masse sammen under rejsen. Man får et helt andet venskab, end man ville gøre, hvis man bare mødte hinanden herhjemme.

Det var lige så hårdt at sige farvel til kursuslederen, som det var at sige farvel til de andre elever, da rejsen sluttede.

Vores kursusleder på Malta betød rigtig meget for os alle sammen og kunne være der for os alle sammen på en gang.

Mere selvstændig

Malta var ens forældre der ikke til at ordne tingene, men vi unge, der var af sted sammen, hjalp hinanden.

Så da man kom hjem, synes man heller ikke, at ens mor skulle gøre det hele for. Jeg tror også, mine forældre kan mærke, at der er sket noget.

Jeg tør gå ind i en samtale på engelsk nu, hvor jeg holdt mig meget mere tilbage tidligere. Før ville jeg nemlig bare stå og se bleg ud.

Sprogrejsen med EF har givet mig lyst til at rejse mere. Det siger mig meget at komme ud og opleve verden – især hvis det kan være sammen med andre.

Det er princippet i at komme væk fra dagligdagen, at opleve andre kulturer og se, hvordan hverdagen foregår i andre lande.”

Få flere informationer og priser om vores sprogrejserBestil en gratis brochure her
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op