GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

4 tips til at lære et nyt sprog hurtigt

4 tips til at lære et nyt sprog hurtigt

Noget har vakt din eventyrlyst, og det kribler i kroppen for at pakke kufferten og tage på udveksling til Spanien, tage på road trip i USA, eller at tilbringe sommeren på et surfbræt på Hawaii. For at få det meste ud af din oplevelse, har du valgt at tage nogle sprogkurser. ”Jeg kommer aldrig til at forstå det her” tænker du garanteret, imens du sidder i klasselokalet og forsøger at lære alle de nye ord. Og vi forstår dig godt! At lære et nyt sprog er lagt fra ligeså let som at lave en kop kaffe – men det er bestemt heller ikke umuligt. Faktisk så har vi 4 lette tips, der kan hjælpe dig til at lære dit nye sprog hurtigt.

Ligesom så meget andet, kræver det at lære et nyt sprog dedikation. Så husk: disse 4 tips er ikke smutveje. Men de er effektive, hvis du er klar til at bruge dem. Er du det?

1. Snak (med andre)

Efter vi er begyndt at leve i en digital og online verden, har vi en forventning om, at alt kan blive lært uden egentlig interaktion med andre.Vil du have en kandidatgrad? Så tag et online kursus. Mangler du en lækker kageopskrift? Google det. Vil du lære et fremmedsprog? Hent en app. Det er rigtigt nok, at internettet kan hjælpe dig med at booste dit ordforråd og føle dig mere selvsikker på dine sprogkundskaber, men medmindre du har planer om, aldrig rent faktisk at sige noget, så glem internettet. Du bliver nødt til at snakke med mennesker, og gerne nogle der har sproget som modersmål (og helst så hurtigt som muligt!).

Inden du får kolde fødder, og aflyser dine rejseplaner, så bare rolig. At snakke med fremmede behøver ikke være farligt eller svært. Du kan for eksempel finde en anden udvekslingsstuderende, og invitere ham eller hende på en kop kaffe. Du kan også tilmelde dig et online kursus. Hvis du har lyst til at kombinere en ny, spændende oplevelse med dit sprogstudie, er det oplagt at rejse til udlandet. Uanset hvad, så husk at sprog er til for at blive brugt!

2. Brug de nye ord – hurtigt

Mange sprog studerende laver, pligtopfyldende som de er, lister med de nye ord i deres notesbøger, kun for aldrig at komme til at bruge dem. At notere de nye ord, er en god vane, men det er ikke nok i sig selv. Use it or lose it, som man siger på engelsk. Så derfor, næste gang du hører et nyt eksotisk ord, så lad være med bare at skrive det ned: gør en indsats for at bruge det hurtigst muligt. Sig det, brug det i en sætning og spørg dine  venner, der taler sproget til dagligt, om det. Denne teknik giver dig et større ordforråd og får dig til at lære et sprog hurtigt.

3. Stil en masse spørgsmål

Lad være med at være den stille notattager, der sidder bagerst i klassen: lærer elsker studerende, der stiller gode spørgsmål! Hvis du ikke ved, hvad du skal spørge om, kan du skrive nogle generelle spørgsmål ned i den notesbog, og bruge dem i timen. Og husk, de bedste spørgsmål giver dig mere information.

Nogle gode spørgsmål til din lærer kan være ”Hvad er bydeformen af det ord?”, ”Bruger man det ord i formelle eller uformelle situationer?”, ”Hvilke synonymer er der?”. Du kan også sagtens stille spørgsmål, selvom du ikke er tilknyttet et sprogkursus. I dette tilfælde, kan du stille dine spørgsmål i et forum (prøv Wordreference.com), du kan google dem eller spørge dine venner til råds.

4. Start med det, du virkelig har brug for

Forestil dig at du er landet i Madrid, klar til at starte dit semester i udlandet og til at snakke med en masse spaniere. Tænk på, hvordan disse samtaler kommer til at forløbe. Du kaster dig ikke hovedkuls ud i dybe og meningsfulde samtaler om kunst og politik, vel? For at kickstarte dine første dage og uger i udlandet, så prøv at forestille dig de situationer, du formodentlig kommer til at være i. For eksempel: Jeg er faret vild (emner: find vej i byen, offentlig transport, seværdigheder). Jeg er sulten (emner: restauranter, supermarkeder). Jeg vil gerne have nogle nye venner (emner: personlige spørgsmål, tal om familie og venner). Når du har identificeret disse situationer, kan du bruge al din energi der. Det får din oplevelse til at forløbe langt mere smooth.

Vil du også lære et sprog hurtigt? Bestil en brochure i dagLær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op