GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Selvstændighed og sprogkompetencer i New York

19-årige Jonathan har skiftet hverdagen i Snekkersten ud med sprogskole i New York og fortæller her om kulturmøder, nye venskaber og større selvtillid.
Selvstændighed og sprogkompetencer i New York

Studieår i New York

Jeg valgte at tage et studieår i udlandet med EF, fordi jeg lige var blevet færdig med gymnasiet og ikke helt vidste, hvad jeg skulle bruge det kommende år på.

Jeg søgte lidt rundt på nettet for at se, hvilke muligheder der er for at rejse rundt i verden. Jeg vidste nemlig, at jeg gerne ville rejse, blive bedre til engelsk og møde nye mennesker. Jeg kom så i tanke om en ven, som tidligere havde rejst med EF og talte godt om det.

Jeg læste derfor lidt om EF på nettet, blev interesseret i det og næste morgen ringede jeg til kontoret i København og aftalte et møde. Få dage efter fik jeg at vide, at jeg var blevet optaget på skolen i New York.

At bo i New York er en helt utrolig oplevelse, som allerede har overgået alle mine forventninger!. Fra øjeblikket jeg satte min fod på skolen første gang begyndte jeg at snakke med nye mennesker fra forskellige dele af verden. Så jeg har fået en masse nye venner og lært en masse om andre kulturer – og oveni hatten har jeg fået styrket mit engelske og oplevet New York.

Engelsk på en helt ny måde

Undervisningen fungerer vildt godt! Da jeg gik i gymnasiet hjemme i Danmark var jeg ikke meget for at sige noget i engelskundervisningen. Det var i frygt for, at det skulle være forkert. Det har ændret sig fuldkommen her.

Hver eneste dag får jeg snakket mere engelsk, end jeg ville gøre derhjemme på en uge, hvis ikke en måned! Samtidig er lærerne super professionelle og helt vildt imødekommende. Vi snakker ofte med lærerne udenfor skolen, så man får et rigtig godt forhold til dem.

I forhold til mine klassekammerater, så elsker jeg, at man hele tiden møder nye interessante mennesker med forskellige og andre baggrunde end en selv.

Alle er her med samme formål, nemlig at danne nye venskaber, samtidigt med at man lærer engelsk på en helt ny måde. Jeg bruger for eksempel det meste af min fritid sammen med en flok drenge fra Vietnam, Japan, Italien og Rusland.

Selvtillidsboost og venskaber for livet

Mit engelsk har udviklet sig helt utrolig meget, og givet mig en selvtillid, jeg aldrig havde forventet. Samtidig har min forståelse for forskellige kulturer blandt unge fra forskellige steder i verden også udvidet sig meget. Ofte bliver jeg overrasket over, hvor meget vi faktisk minder om hinanden, selvom vi kommer fra så forskellige lande!

Jeg har fået en masse venskaber for livet! Jeg har mødt nogle helt utrolige mennesker fra hele verden, og det gælder lige fra Vietnam til Mexico.

Jeg er allerede i gang med at planlægge en tur til Vietnam efter mit ophold her, så jeg kan møde mine venner igen, møde deres familier og se, hvordan de bor.

Mit bedste råd til andre, der overvejer at tage et studieår i New York. Er at hvis man drømmer om at bo i nærheden af New York, og samtidig få udviklet sit engelsk, så er dette den perfekte mulighed!

Planlæg dit sabbatår med EFLær mere her
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op