GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Sådan sparer du op til dit sabbatår: 10 ting at starte med i dag

Sådan sparer du op til dit sabbatår: 10 ting at starte med i dag

Hvis der er et råd jeg vil give til alle, så er det at rejse. Rejs så meget, som du kan. Rejs så ofte, du kan. Så længe du kan. Fordi livet er ikke ment til, at man skal leve det samme sted, og jo mere af verden du ser, jo mere vil du lære. Ikke kun om andres kultur, men også om dig selv. Det lyder som en kliché, men er faktisk korrekt.

Men jeg er ikke den første person, der tilbyder dette råd. Faktisk er mange mennesker meget berejste, og derfor er der også mange rejserelaterende muligheder. For dem, der ikke ved det, er et sabbatår en overgangsfase for mange i tyverne. Det er en mulighed for at rydde dit sind, (efter en gymnasial uddannelse fx) finde ud af hvad du gerne vil have ud af livet, og udforske hvad verden har at byde på, før du begynder at tænke på karriere og familie.

Sabbatår kan variere fra et par uger til et par år. Det kan dog blive dyrt, og derfor er det vigtigt at planlægge og spare så meget som muligt. Nemmere sagt end gjort – selvfølgelig – men jeg er her for at give dig nogle tips, som forhåbentligt kan hjælpe dig og gøre, at dit pas er en ofte brugt genstand.

1. Sæt mål

Hvorfor vil du holde et sabbatår? Det er en stor ting, da du investerer så meget tid, penge og energi i det. Sæt mål omkring, hvad du gerne vil have af resultater, hvor længe det skal være, og hvor du gerne vil hen. Dette vil hjælpe dig med at planlægge din opsparing og ligeledes overbevise din forældre.

2. Få et job

Det er rimelig åbenlyst – synes du ikke? Dette giver dig mulighed for at spare nok op til at tage ud og rejse for et år. Hvis du kan, så spørg din chef om at få så mange timer som overhovedet muligt, selv i weekenderne. Hvis det ikke er en mulighed, så overvej et andet job, eller få et sidejob. Freelance, babysitter, skovle sne eller gå nogle ture med hundene i dit nabolag. Jo mere du arbejder, desto flere penge vil du få, og jo mindre tid skal du rent faktisk bruge på at spare op til dit sabbatår. Så når alle nyder deres fredag aften, og du arbejder, så husk på, at de ikke vil tilbringe deres tid på en strandhytte i Costa Rica eller se en hvidhaj i et bur ud for Cape Towns kyst til vinter.

3. Bo derhjemme

Det er temmelig brutalt, hvis du allerede er flyttet ud, fordi din følelse af uafhængighed vil forsvinde, og du følger ikke længere dine egne regler. Du vil dog have tre måltider om dagen, tilberedt af din mor, som – lad os være ærlige her – er helt igennem fantastisk. Mindre (forhåbentligt) rengøring, og en hjemmesygeplejerske hvis du bliver syg. Så det er faktisk ikke så slemt i sidste ende. Og selvom dine forældre kræver husleje, kan jeg garantere dig for, at det stadig er billigere end at have dit eget sted, og du skal ikke bekymre dig om at skulle udleje eller flytte ud, når du starter dit sabbatår.

4. Bliv en social eneboer

Lad vær med at leve under en sten, men tænk over, hvor meget du går ud og bruger penge på fest. Drikkevare, biografbilletter, koncerter og spisesteder – det løber op. Du kan fx holde en videoaften derhjemme, invitere venner over til en middag eller gå ud og nyde naturen. Du vil få en masse frisk luft – og så er det endda gratis!

5. Sælg ud

Hvis du har mange ting liggende, som du ikke bruger, så sælg det! Husk, at dit gamle ragelse kan være en anden persons lykke.

6. Skær ned på dine udgifter

Overvej hvor meget du bruger på benzin, mad, husleje og underholdning hver uge. Se om du kan sænke dine udgifter. Og sig farvel til cigaretter og sig hej til snorkling i Costa Rica.

7. Kør samkørsel

Ellers kan du cykle, gå eller tage offentlig transport til arbejde, eller alle andre steder. Det er godt for din tegnebog, dit helbred og miljøet.

8. Åbn en opsparingskonto

Åbn en opsparingskonto, hvor du kan sætte penge ind ugentligt, og sørg for aldrig at røre ved den. Hvis fristelsen er for stor, skal dine forældre åbne den, så du kan være sikker på, at du ikke rører ved pengene.

9. Bliv vegetar

Det gør ondt i mit hjerte at sige, men kød er virkelig dyrt. Bliv vegetar eller begræns dit kødforbrug til en gang om ugen, hvilket vil spare dig virkelig mange penge. Undskyld bacon!

10. Ønsk dig penge

Det er simpelt! Ønsk dig penge ved specielle lejligheder som juleaften eller til din fødselsdag. Vær på forkant med alle om, hvorfor du gerne vil have pengene – så kan det også være de er lidt mere gavmilde. At rejse har aldrig gjort nogen skade.

I sidste ende skal du huske på, at evnen til at tilpasse sig er nøglen til succes. Forbliv fokuseret på at du vil spare op til dit eventyr og få styr på din økonomi, og du vil derefter være klar til at tage på din uforglemmelige rejse af evige minder og nye venskaber, samtidig med at du finder dig selv!

Tag til udlandet med osLæs mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op