GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Lise pauser hverdagen for at udforske Oxford

Lise pauser hverdagen for at udforske Oxford

Modige Lise Dyhrfjeld Jensen sætter rutinerne i Søborg på pause og rejser til Oxford. Det gør hun for at blive dygtig til engelsk på et sprogkursus med EF. Hun bor nemlig i foråret hos en værtsfamilie i den engelske studieby Oxford. Mens hun går på et intensivt sprogkursus med EF Education First.

–  I starten er jeg virkelig nervøs for, om jeg laver fejl på engelsk. Men jeg lærer hurtigt, at der ikke er noget at være bange for, siger Lise og husker tilbage på de første dage i sin nye engelske hjemby.

Det med frygtløst at springe ud i nye udfordringer er noget, Lise vil arbejde endnu mere på under hele opholdet. Og allerede fra den første dag på den nye skole, kan hun mærke, at hun tør at åbne mere op.

– Allerførste dag kommer en japansk pige, som nu er min veninde, glad hen og sætter sig ved siden af mig. Her snakker man nemlig bare åbent med folk fra alle steder i verden, siger Lise.

Nye venner fra hele verden

I Søborg er der ofte personer på gymnasiet, som Lise gerne vil snakke med, men som hun alligevel aldrig får taget kontakt til.

– Det er bare så dumt at holde sig tilbage, så herovre springer jeg bare ud i det, siger Lise glad.

På EF-skolen går der over tusind elever fordelt på mere end 70 nationaliteter. Da Lise sidder hjemme i Søborg og beslutter sig for at tage af sted, har hun ikke regnet med, at hun kommer til at lære så mange forskellige nationaliteter at kende.

– Jeg er lynhurtigt blevet en del af en stor vennegruppe med tyskere, italienere, franskmænd, østrigere, argentinere og uruguayanere, fortæller Lise.

Lise er virkelig glad for, at hun kan gå op og ned af de mange forskellige kulturer hver dag, så hun kan lære så mange unge som muligt at kende.

En multikulturel værtsfamilie

Også hjemme hos værtsfamilien har det multikulturelle sneget sig ind. Lises værtsmor er fra USA, mens værtsfaren er fra Pakistan.

– Når det kommer til maden i huset er den dog typisk britisk – bortset fra farens pakistanske mad med stærke krydderier, som jeg heldigvis også er vant til hjemmefra, griner Lise.

Hver eftermiddag er der også traditionen tro engelsk eftermiddagste til Lise og hendes storsmilende japanske værelseskammerat.

Engelsk som nyt modersmål

Selvom Lise kun har været i Oxford i få uger, har hun alligevel allerede vendet sig til, at vennerne omkring hende taler engelsk sammen.

– Den anden dag blev jeg så overrasket, da et tilfældigt kærestepar gik forbi mig på gaden og snakkede dansk, siger Lise, der allerede på den korte tid i Oxford kan mærke, at hun ikke kludrer lige så meget rundt i sproget, som hun plejer.

Lise skal også vende sig til at tale med fremmede briter, når hun træder ind i en butik, hvor hun som det første mødes med et ”how are you?” af ekspedienterne. Det er ikke noget, Lise er vant til fra forretningerne i Søborg. Men Lise tager udfordringen i stiv arm og svarer på de engelske ekspedienters spørgsmål hver gang.

For den unge søborggenser er målet med forårets ophold at blive endnu bedre til engelsk og at få oplevet den britiske kultur på nært hold, inden hun igen vender snuden hjem mod Søborg, hvor hun er blevet lovet en plads i en ny 2.g-klasse på GG efter sommerferien.

Tag en pause fra hverdagen med EFLær mere lige her
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op