GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

5 ting du ikke vidste om Torquay

5 ting du ikke vidste om Torquay

Torqu-hvaffornoget? Nej, du skal ikke læse om en Fransk by eller en sjov stavemåde for ‘kalkun’ på engelsk. Torquay er en engelsk havneby, som du bør skrive dig bag øret med det samme, hvis du elsker sol, vand og sydengelsk charme.

Byen er en skjult perle, som rummer alt det skønne ved den britiske kultur uden at være totalt overrendt af turister. Det internationale miljø og de mange oplevelsesmuligheder giver dig optimale muligheder for styrke dine engelskkompetencer, mens du får dit livs sommer.

1. Englands svar på Hawaii

Området, hvor Torquay ligger, kaldes også Den Engelske Riviera. Og med god grund, for her finder du sol, strand og palmer. Ja, du læste rigtigt: når du slentrer langs med de skønne havnepromenader, kan du søge skygge under palmetræer og nærmest føle, at du er på Hawaii. Ja okay, temperaturerne er ikke helt så svedige, som i det caribiske, men til gengæld kan du træne din britiske accent mens du spiser frisk fish & chips.

2. Torquay udtales på fransk

Når du ringer ind til vores vejledere for at høre mere om denne fantastiske destination, vil du sikkert gerne vide, hvordan du udtaler navnet. Bare rolig, vi griner ikke, hvis du ikke lige kan gennemskue, at Torquay udtales med fransk lyd, selvom det er hundrede procent britisk. Konklusion: Torquay udtales helt enkelt: ”Tår-ki”. Ej at forveksle med Kalkun eller Tyrkiet på engelsk.

3. Kendt fra film

Hvis du går om bag havnefronten finder du Barnaby-agtige huse med små haver, caféer med afternoon tea og grønne områder. Hvis du er vild med krimier, ved du måske også allerede, at den berømte krimiforfatter Agatha Christie blev født her i Torquay?

Måske kender du den gamle serie ”Halløj på Badehotellet” (ej at forveksle med TV2’s Badehotellet), hvor John Cleese er hovedrollen? Hvis ikke, så spørg dine forældre, og fortæl dem i samme omgang, at den er optaget i Torquay.

4. EF’s mest internationale destination

EF Education First er det eneste rejsebureau, som tilbyder sprogrejser til Torquay. Det betyder, at skolen er populær for elever fra hele verden. Det er faktisk vores mest internationale destination, og du vil altid møde elever fra mindst 12 forskellige lande! Men skynd dig hvis du skal afsted til sommer – der er kun få pladser tilbage!

5. Shoppeweekend i London?

En sprogrejse til Torquay er den eneste destination i England som inkluderer en weekendtur til London med 2 overnatninger. Shopping here we come! Ved siden af det, har du også muligheden for at rejse en dag til Brighton og få oplevet byen, der kaldes ”London by the sea”. Lær mere om Torquay eller læs, hvordan Louise brugte sit livs sommer i Torquay.

Bestil en gratis brochureLæs mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op