Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
Menu

Fun facts om verdens bedste arkitektur

Min kærlighed til arkitektur kommer fra en barndom, der var fyldt med Lego. For mange er arkitektur en oplagt mulighed for at gøre sit Instagram-billede lidt mere interessant eller gøre det lidt mere kulturelt. Selv gode gamle Winston Churchill var imponeret. ”Vi former vores bygninger, og derefter former de os,” påstod han. Bliv inspireret af nogle skøre facts om vores yndlingsbyggerier nedenfor.

1. The Dongdaemun Design Plaza

Arkitekt: Zaha Hadid, ”Queen of the curve”
Destination: Seoul, Sydkorea

I 2015 var DDP den mest taggede lokation på Instagram i hele Korea! Designmarkedet inden i bygningen holder aldrig lukket, så folk kan suge kulturen til sig og shoppe på Dongdaemun markedet hele dagen, hver dag.

Vidste du det?Arkitekten, Zaha Hadid, har aldrig designet en bygning med en lige vinkel.

2. 30 St Mary Axe

Arkitekt: Norman Foster, ”Hero of high-tech”
Destination: London, England

Efter min mening ligner 30 St Mary Axe et rumskib. Londoners synes noget andet, eftersom de har givet den kælenavnet ”The Gherkin”, fordi den ligner en kæmpe syltet agurk. Det er lavet af 7.429 glasruder og over 35 km stålinfrastruktur.

Vidste du det?Tårnet er aerodynamisk designet, så vind rent faktisk snor sig om det og reducerer dens indvirkning.

3. Sagrada Familia

Arkitekt: Antonio Gaudi, ”God’s architect”
Destination: Barcelona, Spanien

Lige midt i det livlige Eixample distrikt, var Gaudis mesterværk designet til at fejre naturen med søjler inden i bygningen, der blev bygget til at ligne kæmpe træer. Den er så episk, at UNESCO har sat den på deres verdensarvsliste.

Vidste du det?Den har været under konstruktion i 137 år! Og den er stadig ikke færdig.

4. Marina Bay Sands

Arkitekt: Moshe Safide, ”The Modernist”
Destination: Singapore

Marina Bay Sands blev bygget til at ligne et tårn af spillekort, hvilket er meget passende, siden det huser et kæmpe kasino. Det har også verdens længste pool over jorden, der er designet som en infinity-pool og dekoreret med palmetræer 57 etager over jorden.

Vidste du det?Hele Marina Bay Sands resortet kostede imponerende 8 milliarder singaporeanske dollars at bygge!

5. The Guggenheim

Arkitekt: Frank Lloyd Wright, ”the greatest American architect of all time”
Destination: New York, USA

Da den åbnede i 1959, fik The Gugg en rimelig varieret modtagelse, hvor nogle kritikere kaldte den ”en omvendt portion havregrød”. Han designede interiøret til at være en ”flydende” oplevelse, med ét langt åbent galleri, der går ned ad i en spiral fra top til bund, og kunsten er installeret på ydervæggen.

Vidste du det?Wright lavede over 700 skitser, før han fandt den rigtige.

6. Sydney Opera House

Arkitekt: Jørn Utzon, ”The Additive architect”
Destination: Sydney, Australien

Den danske arkitekt Jørn Utzon vandt konkurrencen om Internationalt Design af Operahuset efter at have forklaret, at hans design ville minde om skibssejl på vandet. Visionært! Da det blev åbnet af dronning Elizabeth i 1973, havde over 10.000 arbejdere været involveret i konstruktionen.

Vidste du det?Koncerthallen er altid 22,5 grader, når symfoniorkestret spiller, for at holde instrumenterne i perfekt stand.

7. Walt Disney Concert Hall

Arkitekt: Frank Gehry, ”Don’t call med a starchitect”
Destination: Los Angeles, USA

Gehry, en af verdens mest berømte arkitekter, designede LA koncerthallen til at repræsentere ”byens bevægelser” og reflekterer musikkens rytme. Dekonstruktivisme, når det er bedst. Den yderste skal af bygningen består af 6.500 stålpaneler, og alle er i forskellige størrelser.

Vidste du det?Bygningen var en kæmpe varmemagnet – smeltede trafikkegler og overophede lejligheder, der lå tæt på – indtil folk opdagede det, og fik det yderste metal slebet ned.

8. Burj Khalifa

Arkitekt: Flere arkitekter
Destination: Dubai, De Forenede Arabiske Emirater

Med mere end 160 etager og en højde på 826 meter er Burj den højeste bygning i verden. Den samler miljøvenligt mere end 56 millioner vand sammen om året, som bliver brugt til vanding og kølesystemer. Cool!

Vidste du det?The Empire State Building er mindre end halv så høj som Burj Khalifa.

9. The Pantheon

Arkitekt: Appolodorus af Damaskus (tror vi)
Destination: Rom, Italien

Pantheon, som er bygget for mere en 2000 år siden, fik kælenavnet ”Gudernes Tempel”. Som en sand bedrift af arkitektonisk ingeniørarbejde, støtter de 16 korinthiske søjler porticoen i fronten, som vejer 60 ton… hver! (Det svarer til ca. 70 elefanter.)

Vidste du det? Den har verdens største ikke-understøttede kuppel og byder på et mystisk hul i toppen, der hedder ”oculus”.

10. Stonehenge

Arkitekt: Alien?
Destinationer: Salisbury, England

Stonehenge er over 5000 år gammel (tag dén, Pantheon!), hvilket gør det til en neolitisk konstruktion. Nogle af de gigantiske sten blev transporteret mere end 240 km, men videnskabsmænd og historikere er stadig ikke helt sikre på hvordan.

Vidste du det? Formålet med Stonehenge bliver stadig diskuteret, men det ser ud til at have været en tidlig gravplads.

Med EF campusser, der ligger et stenkast fra disse arkitektoniske perler, kan du selv besøge dem og opdage dine egne skøre facts på et sprogkursus i udlandet. God fornøjelse!

Studér et sprog i udlandet i én af disse designvenlige destinationerLæs mere

Del denne artikel

Seneste artikler fra Rejser

En nybegynders guide til at rejse alene
10 gemte perler i San Diego