GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Seks gratis ting du kan lave i London

Seks gratis ting du kan lave i London

Vil du gerne opleve London på budget, men er ikke sikker på, hvor du skal starte? Fortvivl ej! Seks gratis ting du kan lave i London er en guide til dig. Selvom byen ofte beskrives som ret dyr, er der altså masser af gratis oplevelser, du kan kaste dig selv ud i, mens du er der. Vi har samlet en liste over de bedste gratis ting, du kan lave i London:

1. At beundre klasssikerne

London flyder med arkitektoniske vidundere – både moderne og historiske. Det koster ikke en krone at udforske perler som St Paul’s Cathedral, Royal Albert Hall eller Nelson’s Column i Trafalgar Square. Byens skyline ændrer sig konstant, når moderne mesterværker skyder op og blander sig med de ikoniske vidundere. London Eye ligger op ad Big Ben og Houses of Parliament, mens Tower of London og London Bridge ligger i skyggen af byens højeste skyskraber, The Shard. Vil du se det hele? Så tag på en lang gåtur langs Themsen.

2. At “fare vild” i bydelene

London er en rigtig god by at opleve til fods, da hvert kvarter føles som at gå gennem en ny by. Byens gader er et kludetæppe af arkitektoniske vidundere, der er blandet med stilrige butikker, særprægede caféer og lækre restauranter. Hvert kvarter har også dets egen charme. East End sprudler af trendy barer og lækker street food, mens der i det velhavende West er gode muligheder for shopping og at se storslået arkitektur. Det hippe Camden-distrikt er himlen for kreative sjæle og koncertelskere.

3. At udforske markederne

London bugner af diverse markeder. At kigge igennem række efter række af berømte mad-, blomster- og antikmarkeder giver dig muligheden for at opleve hjertet af byens internationale puls. Her kan du dufte til de stærke krydderier og se de flotte kontrastfulde farver på Borough Market, Londons mest berømte madmarked, kigge på Portobello Roads unikke og lækre antik-boder eller strejfe rundt på Brick Lanes energiske søndagsmarked for sjov.

4. At besøge museerne

Englands hovedstad er hjemby for en masse museer og gallerier i verdensklasse. Og det bedste af de hele? De er helt gratis! Du kan for eksempel gå på opdagelse og se dinosaurskeletter på The National History Museum eller komme helt tæt på da Vinci og Monets værker på The National Gallery. Du kan blive forbavset over de oldgamle skatte på The British Musem, moderne kunst på The Tate Modern eller klassikerne på Tate Britain.

5. At nyde de royale parker

Londons Royal Parks er en rar pause for hovedstadens pulserende byliv. De er perfekte til at chille i, nyde en picnic eller tage nogle dejlige billeder af Londons flotte skyline. Du kan fodre pelikaner i St James’s Park, som ligger mellem Downing Street og Buckingham Palace, tage i zoologisk have i Regent’s Park eller rejse tilbage i tiden i Greenwich Park’s Royal Observatory.

6. At spotte en kongelig

Ingen tur til London er fuldendt, før du har forsøgt at spotte en kongelig. Tag en gåtur langs The Mall til Buckingham Palace og se prompten og pragten ved The Changing of the Guard. Hop på en Boris Bike (Londons bycykelsystem) og udforsk charmerende Kensington Gardens, hvor du også kan finde Kensington Palace, hvor både hertugen og hertuginden af Cambrigde og Prins George bor.

Rejs til London med osLær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op