GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

EF taler med… James Mandl

EF taler med… James Mandl

Hvor vigtigt er det at tale et sprog flydende for at få drømmejobbet?

Idéen om, at det er gavnligt for din karriere at tale flere sprog flydende har været oppe i noget tid. Men i sidste ende – hvilken betydning har det i praksis?

Jeg satte mig med med EF’s rekrutterings- og udviklingschef, James Mandl for at høre hans tanker om emnet.

Q: Til at starte med, James, kan du give os en kort introduktion til hvad du laver i EF, og hvordan du er kommet hertil?

A: Som chef for rekruttering og udvikling er jeg ansvarlig for at ansætte folk på vores europæiske skoler og kontorer. Jeg startede hos EF i Quito, Ecuador, hvor jeg var akademisk leder, derefter skoleleder for vores spanske og engelske skoler. Derefter blev jeg skoleleder i Miami, hvorefter jeg flyttede til Schweiz og blev funktionschef for de ikke-engelske skoler.

Efter det blev jeg placeret i Zurich som business integration manager og samarbejdede med vores tekniske teams i Bangalore.

Q: Hvilke sprog taler du flydende?

A: Jeg taler engelsk, spansk og fransk.

Q: Hvordan har dét at tale flere sprog haft indflydelse på din karriere?

A: I næsten alle de jobs, jeg har haft gennem tiden, har jeg været afhængig af mine sprogkundskaber. Uden det spanske, ville jeg aldrig have været i stand til at tage mit første job hos EF i Quito. Siden da har mine sprogkompetencer været et nøgleredskab i forhold til at skabe succes med mine arbejdsopgaver, og i forhold til at udvikle mig selv og min karriere.

Q: EF har mere end 46 tusind ansatte på verdensplan. Baseret på din erfaring, hvor vigtigt er det, at kandidaterne kan tale flere sprog?

A: På EF campus, på vores kontorer, hvorend du går, taler folk flere sprog. Det er en del af EF-kulturen, men det samme kan nok siges om mange andre internationale virksomheder. Det er en forventet evne at have for alle ansatte i EF, og hvis du vil vokse med din karriere, skal du være åben for at blive forflyttet til en anden del af verden. Hvor du kan blive placeret, afhænger af, hvilke sprog du taler.

Q: Hvor mange sprog skal der til?

A: Nu om dage er to sprog ikke nødvendigvis nok. Til gengæld kan jeg sige, at jo flere sprog du lærer, jo lettere bliver det. Min faglige vurdering er, at tre sprog er minimum – dit modersmål og to mere.

Q: Når du står overfor en kandidat, hvad kigger du efter på et CV?

For nye ansatte i virksomheden sætter vi pris på erfaring fra praktikstillinger, frivilligt arbejde og personlige præstationer. For mere overordnede stillinger vil vi kigge på profesionelle præstationer og overførbare kompetencer. Sprogkundskaber og international erfaring, inklusiv arbejds-, rejse- eller studieerfaring er, naturligvis, essentielt for alle kandidater.

Her er nogle tips til dit CV  fra James:

Q: Hvad betyder det for dig, at en kandidat har boet i udlandet?

A: Jo længere de har været i udlandet, jo bedre i mit perspektiv. Det viser, at du kan tilpasse dig og være fleksibel. Når jeg kan se, at en person har boet i udlandet, kan jeg normalt regne ud, at de er villige til at tale risici og motiveres af personlig udvikling. Og vigtigere endnu, så er de mere tilbøjelige til at være åbne og have gode kommunikationsegenskaber i et multikulturelt arbejdsmiljø.

Q: For folk, som overvejer at lære et sprog for at booste deres karriere: hvor skal de rejse hen?

A: Fra mit synspunkt som ansvarlig for at ansætte nye medarbejdere, så er det teknisk set ikke så vigtigt hvor du har lært engelsk. Sydney, London, New York, Cape Town – alt sammen gode bud. Uanset, hvis du er fra Paris og har lært engelsk i Perth, så vidner det om, at du er eventyrlysten.

Drømmer du også om at tale flere sprog flydende? Bliv Global Intern i EF og oplev 3 destinationer på 3 måneder.

Bliv flydende i flere sprogStuder et sprog i udlandet
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op