GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Det er aldrig for tidligt at forberede sig til sit år i udlandet – her kan du se, hvordan du gør

Det er aldrig for tidligt at forberede sig til sit år i udlandet – her kan du se, hvordan du gør

Det er ekstremt spændende at flytte til udlandet, og det er en oplevelse fyldt med uendelige muligheder for at lære, tage på eventyr og udvikle sig personligt. Men det er også en kæmpe forandring – og det kræver seriøs planlægning og organisering. Vores smarte forberedelsesguide vil gøre denne omvæltning i dit liv meget nemmere – og nej, det er aldrig for tidligt at forberede sig til sit år i udlandet. Du vil takke os senere.

Lav din research online

Brug aftenen på at Google din nye hjemby og følg destinationen på Instagram (ja, hashtagget på destinationen vil blive din nye bedste ven). Du kan endda være old school og købe guidebogen.

Uanset hvilken metode der fungerer bedst for dig, så find så meget information om dit nye hjem som muligt – på den måde virker det ikke så fremmed, når du ankommer.

Plus der er intet som en god samling af billeder på Instagram, som kan gøre dig spændt på at rejse til udlandet!

… og få input fra personer

Glem ikke at spørge din familie, venner eller venner af venner, som har besøgt dit nye hjem, til råds. Du vil ankomme med en hel rygsæk fuld af insiderviden og anbefalinger af, hvor du skal spise, hvad du skal lave, og hvordan du lever som en lokal.

Pak dine ting

Det er tid til at pakke kufferten. Start tidligt – ja, gerne et par måneder før du skal afsted – for at være sikker på, du har alt, hvad du skal bruge. Hvis ikke, har du stadig masser af tid til at få de bedste tilbud og tid til at fylde garderoben op med det, der mangler.

Husk at pakke efter sæson. Hvis du for eksempel skal til en by med meget kolde vintre eller ekstrem varme somre. Og tag nogle ting med hjemmefra, for at gøre dit nye hjem lidt mere hyggeligt og hjemmevant fra dag ét.

Vær ekstra forberedt

Du kommer helt sikkert til at støde på nogle overraskelser og udfordringer, når du ankommer i en helt ny by, men der er nogle ting, du kan gøre for at sikre, at du er – hvis ikke fuldstændig klar – så i hvert fald mere klar, end du tror, du kan blive.

Det kan være en god ide at downloade rejse og turist apps, der er designet til at hjælpe turister og udforske din nye hjemby. Ofte har de et super smart offline kort, som kan hjælpe dig med at finde vej ved hjælp af din telefon, og de har også en masse information om offentlig transport.

Undersøg, om du skal opgradere dit telefonabonnement og måske købe et lokalt SIM-kort – selvom Wi-Fi ofte er tilgængeligt på offentlige steder, inklusiv din skole, så det er meget nemmere at være i kontakt med folk, når du kan bruge din telefon.

Få styr på papirarbejdet

Første skridt er at finde dit pas, og opbevare det et sikkert sted.

Og så skal du i gang med det næste: Sørg for, at dine fly er booket, du ved, hvor du skal bo, du har forsikring, transport til/fra lufthavnen, og din visum-ansøgning klaret (få hjælp af dit lokale EF-kontor og læs study abroad guides, selvfølgelig!).

Dernæst print ALT lige fra boardingpas til ankomstinformation, og gem det hele et sted, hvor du ikke mister det.

Vær organiseret

Hvis al din information ligger sikkert i en mappe i din taske, er det nemt at komme til den, når du skal have svar på spørgsmål, der kan opstå undervejs.

Lav også digitale kopier: Hvis du mister din taske eller spilder kaffe ud over alle papirerne, har du stadig en version på din telefon til at hjælpe dig. Og omvendt, hvis du mangler strøm på telefonen, har du en fysisk kopi.

Hav styr på pengene

Sørg for at du har styr på økonomien, og at du har ressourcerne til at betale for dit år i udlandet. Vær sikker på, at du kan bruge dit kort i udlandet og i udenlandske hæveautomater. Og glem ikke at fortælle din bank, at du skal til udlandet, så de ikke lige pludselig tror, det er stjålet og spærrer dit kort.

Forudbetalte kort er en god måde at undgå gebyrer på, og det er rart at have kontanter i rette valuta, når du først ankommer, og hvis dit kort bliver afvist nogle steder.

Begyndt at sige farvel (og planlæg jeres hej igen)

Gem ikke alle dine farvel til sidste øjeblik. Sørg for, du har tid til at se alle dem, du vil savne, mens du er væk, i de måneder op til, at du rejser.

Hvad end om det betyder at holde en stor fest, inden du tager afsted, planlægge en masse kaffedates med venner, eller at sørge for at bruge en masse tid med din mor, så vil du være glad for, at du tog dig tid til det, når du er taget afsted (og det vil de også).

Endnu en fed ting at gøre på det her tidspunkt, er at lave aftaler med dine venner og familie om at besøge dig i din nye by. På den måde virker farvel ikke som en særlig stor ting, og du vil føle dig mere hjemme i din nye by, når du viser nogen rundt.

Tag et år til udlandet med osLæs mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op