GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

20 måder sproglæring ændrer verden på

20 måder sproglæring ændrer verden på

Du ved måske, at det er godt for dig at lære et nyt sprog (ja, det er virkelig fedt at være tosproget), men vidste du, at sproglæring også er godt for resten af verden – og at det højst sandsynligt vil ændre dit liv, specielt hvis du også fordyber dig i kulturen?

Her er 20 af de mest interessante måder, hvorpå sproglæring ændrer verden:

  1. For at sige det helt enkelt: jo flere sprog folk vælger at lære, desto bedre kan verden kommunikere og relatere til hinanden. Ved du ikke, hvor du skal starte? Investér i dine engelskfærdigheder – det er trods alt verdens lingua franca.

  2. Bedre kommunikation betyder også mindre plads til fejl. Fejloversættelser kan være dyre i virksomheder, og det kan være grunden til, at du lige pludselig står ved busstationen efter at have spurgt om vej til supermarkedet (ingen vil kunne give dig de minutter tilbage).

  3. At lære et nyt sprog er en fordel, når det kommer til at dele kulturer, forstørre samfund og forså, hvad der er vigtigt og specielt for andre mennesker – at forstå og bekymre sig baner vejen for fred.

  4. Det åbner døre for mange muligheder i alle slags virksomheder ved at give adgang til langt flere klient- og kundebaser rundt omkring i verden – det gælder alt fra underholdnings- til ingeniørbranchen.

  5. Hvis du vælger at studere et sprog i udlandet, vil den fordybende og til tider udfordrende aspekt af at leve med det nye sprog i hverdagen, og gøre dette sammen med folk fra hele verden, betyde, at du udvikler færdigheder såsom kommunikation, konflikthåndtering og blive mere løsningsorienteret hurtigere og mere naturligt, end du ville derhjemme.

  6. Der er en grund til, at det ser godt ud på dit CV at kunne ét eller to andre sprog: arbejdsgivere elsker medarbejdere, som er gode kommunikatører, fordi det ses på bundlinjen. I Storbritannien, hvor sproglæring i skolen ikke er prioriteret højt, koster de manglende sprogkundskaber landet 48 milliarder pund om året i tabte internationale virksomhedsmuligheder.

  7. At tilegne sig en ny færdighed (inklusiv sprog) har vist sig at være godt for ens mentale helbred; det udfordrer én til at blive ved med at fyre neuroner afsted, og det kan være et kæmpe selvtillidsboost, når man kan se, man bliver bedre.

  8. Det er én af de bedste måder at få venner i hele verden på…

  9. … og bygge et professionelt internationalt netværk, som kan hjælpe dig et skridt foran i din karriere.

  10. Det er også virkelig høfligt! Når du rejser, kan du optjene mange point og gøre alle glade, hvis du kan bare et par sætninger på dit værtslands sprog. Jo mere du kan sige, desto bedre bliver din oplevelse med de lokale – og dermed bygger du flere broer.

  11. Det gør det nemmere for researchere og innovatører at dele deres udvikling med verden og andre researchere, så alle kan nyde godt af de seneste opdagelser indenfor videnskab, sundhed og teknologi. Det er i særdeleshed sandt med akademiske artikler, som er skrevet på engelsk – de bliver refereret til langt oftere og har derfor en større effekt.

  12. Folk, der snakker flere sprog, er ofte gode og kreative til at løse problemer, fordi sproglæring lærer dig at se på verden (og problemer!) fra et andet perspektiv.

  13. Teamwork makes the dream work”. Og hvad gør et internationalt hold stærkt? God kommunikation bygger på gode sprogfærdigheder.

  14. Sproglæring hjælper med at forbedre din hukommelse og anses for at forsinke effekterne af sygdomme som Alzheimers og demens. Disse sygdomme presser vores sundhedssystemer og økonomier verden over, så det kan hjælpe vores systemer og dem, der lider af disse sygdomme, at fremhæve sproglæring.

  15. Der gør det meget nemmere at rejse, hvis du kan læse de lokale skilte og spørge de lokale om hjælp. Hvilket er fedt, for den bedste uddannelse er at rejse, og det gør dig til en bedre person.

  16. Sproglæring åbner op for de mange diverse og fantastiske forskellige kulturer og historier, som verden er lavet af. Det får dig til at kigge længere end dit eget land, og kan være en kæmpe kilde til kreativ inspiration.

  17. I og med forskellige kulturer lærer hinanden at kende og arbejde sammen, får vi mere diversitet i skolerne og på arbejdspladserne, hvilket booster produktivitet og kreativitet, specielt hos virksomheder.

  18. Sproglæring og engagement med andre kulturer hjælper verden til at være et mere accepterende og åbentsindet sted. Det er specielt vigtigt for unge mennesker, som rent faktisk finder deres ”gruppe” blandt andre unge fra fjerne og nye hjørner af verden. Det kan være med til at skabe en mere fredelig, sammenkoblet verden ved at nedbryde kommunikationsbarrierer – og rigtig skabe kontakt med andre.

  19. Gennem læringsprocessen ved at lære mere end ét sprog, bliver din hjerne bedre til at klare interne konflikter og tage beslutninger, specielt hvis du begynder læringen som ung. Nogle studier viser, at tosprogede mennesker er bedre til at multitaske!

  20. To- og flersprogede medarbejdere tjener ofte mere. I USA viser et studie, at du kan tjene omkring 2% mere om året, hvis du kan mere end ét sprog, men dette beløb stiger, hvis dit sprog er mere attraktivt: at tale tysk er meget brugbart i industri og internationale brancher i USA, så tysktalende kan tjene 3,8% mere end gennemsnittet.

Investér i dine egne sprogfærdigheder med EFLæs mere her
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op