GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Signe tryller sin selvtillid frem i England

Signe tryller sin selvtillid frem i England

13-årige Signe Justenborg fra Struer fandt sin selvtillid og udlevede sin Harry Potter-drøm i Rookesbury, England. Hvor hun brugte sommerferien på at lære engelsk og blive mere selvsikker på skolens snørklede gange.

Det var som en anden verden at komme fra Struer Friskole med 94 elever til skolen i Rookesbury, hvor elever rejser til fra hele verden. Mens hun bevægede sig ned af skolens labyrintiske korridorer, tænkte Signe på, hvor langt hun var nået på så få uger. For tiden på den Hogwarts-lignende skole havde ikke bare givet hende venner for livet, men også en ny tro på sig selv.

Signe er netop kommet hjem efter en sommer, hvor hun har brugt tre uger i England på en sprogrejse med uddannelsesorganisationen EF Education First. Her har hun boet på sovesal og nydt britiske måltider i skolens store spisesal med sine nye venner.

»Jeg har altid været Harry Potter-fan, så det var en stor oplevelse, at få lov til at bo tre uger et sted, der mindede mig så meget om det, jeg havde læst i bøgerne,« siger Signe.

For Signe blev opholdet en afveksling fra den velkendte hverdag i Struer.

Niveauopdeling er en god idé

En engelsktest, som Signe tog den første dag på skolen, viste, at hun var blandt de dygtigere elever på skolen til engelsk. Derfor kom Signe i klasse med andre, som havde det samme niveau, og som lavede de sammen fejl som hende selv.

»Det er rart, at der ikke er fokus på, hvor god eller dårlig du er. I stedet blev vi delt op, alt efter om man var nybegyndere eller øvet. Så man var aldrig dårlig til noget, « siger Signe.

At Signe følte, hun kunne spejle sig niveaumæssigt i sine klassekammerater, gjorde, at hun faktisk også turde sige noget på engelsk. Uden at frygte sine fejl, hvilket gav hende mere selvtillid.

»Vores lærere var gode til at huske på, at mine klassekammerater og jeg normalt taler andre sprog end engelsk til hverdag. Ligesom jeg selv gør det hjemme i Struer, « siger Signe.

Fordi alle havde forskellige modersmål, men boede sammen på de Hogwarts-agtige sovesale. Og lavede alle aktiviteter sammen, fik Signe også øvet sit engelske uden for klasselokalet. For eksempel sad eleverne sammen om aftenen i deres køjesenge.

»Drengene måtte rent faktisk ikke være på pigernes værelse. Men de sneg sig alligevel vej gennem de mange snørklede korridorer, « siger Signe.

Signe blev sin egen Harry Potter

Signe var mere spændt, end nervøs, da hun vinkede farvel til sine forældre inden afrejse. Det var første gang, Signe skulle alene til udlandet.

»Det var som at tage med Hogwartsekspressen uden helt at vide, hvad der ventede en. Andet end at det nok ville være en kæmpe oplevelse, « siger Signe.

Rejsen blev også en kæmpe oplevelse for Signe, der ikke kun blomstrede socialt, men også personligt. Ligesom Harry Potter oplevede det på Hogwarts, fandt Signe ud af, at hun kunne være sig selv på EF-skolen i Rookesbury.

»Jeg er begyndt at tro mere på mig selv, og det kan min familie også mærke. Jeg har helt klart fået mere selvtillid « siger Signe.

Sommerferien er slut, og Signe tilbage i Struer. Klar til hverdagen og de nye udfordringer som syvende klasse på Struer Friskole kommer til at byde på.

Bestil en brochure her!Lær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op