GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Mike, Matilde og Marie tager springet for dig

Mike, Matilde og Marie tager springet for dig

Selvom man har en travl karriere kørende i Danmark, og allerede er dygtig til sprog, så er det aldrig for sent at tage springet og udfordre sig selv med et sprogkursus.

Mike, Matilde og Marie deler småt og stort fra deres hverdag på de sociale medier. Men de har mere tilfælles, end en karriere indenfor blogverdenen. De har nemlig alle tre taget springet, og skal med EF Education First på sprogkursus i udlandet.

Men her stopper lighederne mellem dem også – de har valgt sprogkursus på hver deres kant af verden, og de har vidt forskellige oplevelser i vente. Følg med, når de i den kommende tid vil blogge, vlogge og instagramme fra deres eventyr.

Mød Mike, Matilde og Marie her

Mike Afsharian

Mike er 24 år, og nok mest kendt fra Instagram, hvor han har næsten 80.000 følgere. Han er indbegrebet af cool, når han laver reviews af alt fra caféer til cremer, og du keder dig aldrig i hans selskab.

Mikes mål med at tage på sprogrejse er at blive bedre til engelsk og ikke mindst at udleve sin drengedrøm om at surfe på Hawaii. Mike rejser meget, men ser særligt frem til at prøve at rejse alene og møde nye mennesker, der ligesom ham selv har taget springet hele vejen ud i stillehavet for at få oplevelser for livet.

Du skal følge Mike i uge 44-45, hvis du er til tjekkede billeder, (herre)mode og gode cityguides. Og nårh ja, han kommer nok til at klæde de smukke hvide sandstrande ved resortet i Honolulu 😉

Bonusinfo: Mike har også en YouTubekanal hvor han fra søndag d.22. oktober vil opdatere omkring sin rejse til Hawaii med EF Education First.

HelseMatilde

Matilde er 29 og uddannet pædagog, men lever lige nu af at blogge på helsematilde.com om alt fra crossfit til ensomhed, dating og kropsidealer.

Mathildes mål med at tage på sprogrejse er at styrke sin engelske grammatik, men særligt at udfordre sig selv og sin frygt for at rejse (og være) alene. Matilde er lige nu 2 uger i Sydney, og tager dig bogstavelig talt med på det helt store spring ud i verden.

Du skal følge Matildes eventyr hvis du også mener at livet er for kort til at sidde derhjemme bag skærmen og være usikker på dig selv eller føle dig alene. Matilde er modig og ærlig og giver dig et ufiltreret indblik i hendes hverdag og hendes oplevelser på den anden side af kloden.

Bonusinfo: Matilde var i februar 2017 to uger på sprogkursus i San Diego, hvor hun første gang oplevede, hvor meget hun rykkede sig ved at rejse alene ud i verden for at lære engelsk. Matilde er et perfekt eksempel på, at sprogkurser kan komme dig til gavn uanset engelskniveau, alder eller beskæftigelse.

Marie Vagn-Hansen

Marie er 20 år, nyudklækket student og bruger sit sabbatår på at arbejde – blandt andet på en masse fede YouTube-videoer og nu på et kort studieophold i udlandet. Marie er målrettet og ambitiøs, og er ved at tage hul på en international fremtid i film- og mediebranchen. Marie skal til Malaga for at lære spansk, og vi glæder os til at følge med!

Maries mål med at tage på studieophold i udlandet er at blive mere selvsikker i at tale spansk, samtidig med at hun oplever det helt unikke fælleskab, som man får med de andre studerende på campus.

Du skal følge Marie, hvis du også er vild med at rejse og drømmer om en international karriere. Marie er super cool og tager dig med i sine refleksioner om alt mellem himmel og jord.

Bonusinfo: Marie har haft spansk i gymnasiet, men blev for alvor bidt af sproget efter en studietur. I gymnasiet turde hun rigtig ikke sige så meget på spansk – forhåbentlig vil det ændre sig efter studieopholdet med EF!

Er du klar til at tage springet selv?

Bestil en gratis brochureLæs mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op