GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

En ultimativ guide til San Diego

En ultimativ guide til San Diego

San Diego virker til at have det hele. Mens det er kendt som ’America’s finest city’ for dens lange og hvide strande, tilbyder byen også en bred vifte af muligheder for at få det meste ud af dit amerikanske eventyr. Ved du ikke, hvor du skal starte? Frygt ej – vi har samlet en smart guide over, hvad du skal lave, mens du besøger denne livlige by.

1. Toppen af Cabrillo Monument eller Mt. Soledad

Begge af disse steder tilbyder en 360 graders udsigt over San Diego fra forskellige perspektiver – og begge kan virkelig berige en rejseoplevelse i ’America’s finest city’. De er tilfældigvis også den perfekte baggrund til ethvert rejsebillede.

2. Greenline til Gaslamp

For at få en sand urban oplevelse, skal du tage toget indtil hjertet af byen og indtag lysene og lydene, som bydelen tilbyder. Gaslamp-kvarteret er et livligt nabolag med masser af restauranter og underholdningsmuligheder at vælge imellem. Du kan endda se en Padre baseballkamp, mens du er der.

3. Se på hvaler i Stillehavet

Hvaler migrerer nordpå og sydpå i løbet af året på USA’s vestkyst. San Diegos mange kyster giver rig mulighed for at tage på et lille krydstogt ud på Stillehavet for at se de største pattedyr på jorden, når de svømmer ved San Diego.

4. Surf ved Tourmaline

Du kan ikke besøge Californien uden at fordybe dig i den californiske surf livsstil. Ocean Beach og Pacific Beach er hot spots for alle, der vil (eller prøve) at føle spændingen ved at fange en bølge. Hvad end du vil prøve at surfe eller bare se de professionelle gøre det, de er bedst til, er det et uundgåeligt sted.

5. Hæng ud ved OB Market

Ocean Beach, som for nyligt er blevet kåret til ”the most hippie town in America”, er en verden for sig selv. Geografisk er den isoleret af bakkerne ved Point Loma og Mission Bay tunnelen. Ocean Beach opsummerer den afslappede californiske stemning med dens afslappede lokale og strandfikserede livsstil. Hver onsdag samler små virksomheder, kunstnere og underholdere sig på hovedgaden for at skabe en sanseoplevelse for alle, der er heldige nok til at være i området.

6. Tag ”trolleyen” til et udendørs shoppingcenter

”Jeg vil ud og shoppe” – alle. Fashion Valley (meget passende navn) ligger 20 minutter fra byens centrum med trolleyen og byder på en masse mærkebutikker i et udendørs paradis. Hvis du vil bevæge dig ned til Mexicos grænse, har Las Americas Outlet mærkevaretilbud, du ikke kan sige nej til.

7. Snup en kop kaffe ved Liberty Station

Alle har brug for et koffeinboost til at starte dagen. Liberty Station er en weekendnydelse for alle, der leder efter en hip kaffebar, en fremragende kulinarisk oplevelse eller en doven søndagsgåtur.

8. Gå en tur gennem Balboa Park…

Der er intet bedre sted at lære om San Diego og dens kultur end i Balboa Park. Fyldt med mere end 15 museer i spansk inspireret arkitektur, er det det perfekte sted at lære om San Diegos rige historie, eller gætte på betydningen af malerier på kunstmuseet.

9. … eller prøv latter-yoga

Ikke alene byder Balboa Park på smukke omgivelser til en gåtur, men du kan også prøve en omgang latter-yoga, som finder sted hver søndag morgen. Start din dag med at grine i en gruppe, mens du gennemgår forskellige stillinger og opløftende ordsprog. Timen ender i en latter-meditationscirkel, som vil gøre dig i godt humør resten af dagen.

10. Oplev en drive-in film

Har du nogensinde haft lyst til at besøge en drive-in biograf, ligesom de gør i old-school amerikanske film? South Bay Drive-In Theatre er stedet for dig. For beskedne $9 kan du se en film på tre 1200 tommer skærme direkte fra din egen bil. Der er endda en snackbar, hvor du kan tanke op på popcorn for at fuldende filmoplevelsen.

Studér engelsk i San Diego med EFLæs mere her
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op