Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
Menu

Den ultimative start på high school – tag på camp!

Den ultimative start på high school – tag på camp!

Tristan på 16 fra Nørrebro og Rebekka på 16 fra Vanløse er lige nu på high school i henholdsvis Illinois, USA og Poole, England. Til fælles har de, at de begge startede deres udvekslingsophold med camp. Tristan var på camp i New York, USA og Rebekka i Winchester, England. Vi har taget en snak med dem om deres oplevelse på camp – både de fede oplevelser og de råd, de vil give til andre, som overvejer at tage på camp.

Fortæl lidt om dig selv

Tristan: Jeg er født og opvokset i København. I min fritid elsker jeg at hænge ud med mine venner, tilbringe tid med min familie, svømme, spille videospil og mange andre ting som en anden 16-årig dreng.

Rebekka: Jeg bor i Vanløse, og jeg afsluttede 9. klasse, inden jeg tog på high school i England. Jeg har en tvilling, som er i USA med EF lige nu, og derudover også en lillesøster.

Hvorfor valgte du at tage på camp?

Tristan: Jeg valgte faktisk ikke selv at tage på camp, men det var derimod min mor, der syntes, jeg skulle. Jeg sagde, det ikke var nødvendigt, og at hun ikke behøvede at betale for det. Men hun sagde, at de snakkede så godt om det til møderne, så det skulle jeg prøve. Hun mente, at jeg skulle have hele oplevelsen, og det er jeg utrolig glad for, hun insisterede på.

Rebekka: Jeg havde faktisk tænkt, at jeg ikke skulle på camp, men jeg fik det i julegave, og havde derfor ikke gjort mig så mange overvejelser omkring det inden. Det viste sig at være en rigtig glædelig overraskelse.

Hvordan foregik de første dage på camp?

Tristan: De første dage var rigtig fede. Første aften ankom vi, og ambassadørerne var fyldt med energi for at vække os og give os en god velkomst. De første dage fik vi vores timer, klasser og lærere. Vi fik noget undervisning om amerikansk kultur og om regler på campen og lignende.

Rebekka: Vi startede med at lave en masse aktiviteter sammen på vej derhen. Dernæst tog vi en engelsktest, for at finde vores niveau, og så blev vi inddelt i klasser efter disse niveauer. I Danmark er jeg faktisk ikke så glad for alle mulige aktiviteter, men det her var fedt! Der var virkelig søde aktivitetsledere og de ansatte generelt, så man så det mere som et venneforhold end et elev/leder og elev/lærer forhold. Vi var også ude at se Winchester by og lave nogle forskellige aktiviteter dér.

Hvad var det fedeste ved camp?

I kor: Menneskerne!

Tristan: Alle de venner man fik, folk man hang ud med og de nye kulturer, man lærte at kende. Vi var også i New York City, som kommer på en andenplads, fordi de bånd, man skabte, var fuldstændig fantastiske.

Rebekka: Både ambassadører, elever og de ansatte. I England er man ikke så mange, så det bliver mere personligt. Og til slut græd vi alle sammen, fordi vi havde haft det så fantastisk sammen. Vi holder også stadig kontakten mange af os.

Er der én oplevelse fra campen, som gjorde ekstra indtryk?

Tristan: En aften sad jeg med min højtaler i gården sammen med to andre danske drenge, og lidt efter lidt kom flere til, fordi de godt kunne lide musikken. I løbet af få minutter havde jeg fået 10 nye venner – heriblandt nogle af mine tætteste venner i dag. Én af dem har jeg endda lige besøgt i Milwaukee.

Rebekka: Vi holdt OL en dag, hvor det var så varmt, at vi blev nødt til at løbe frem og tilbage i skyggen. Efterfølgende fortsatte vi med en vandkamp, og det var virkelig sjovt. Vi løb rundt på hele universitetet og havde en fed oplevelse.

Hvilken indflydelse har campen haft på dit videre ophold?

Tristan: Meget stor! Jeg har det fantastisk hos min værtsfamilie i Illinois, men det slår stadig ikke, hvor godt jeg havde det på camp. Jeg havde ingen bekymringer, udover end da jeg skulle prompose(invitere én til prom/fest).

Rebekka: Enig. Det har haft en stor indflydelse. Jeg har venner i hele England nu, som jeg også ser på Discovery Tours i løbet af året. Man bliver meget tætte med de andre, og man får et helt nyt supportsystem i et nyt land.

Vil du anbefale andre at tage på camp?

I kor: 100%!

Tristan: Indtil videre var det de 10 bedste dage i mit liv. Man følte sig hjemme hurtigt, og det var meget hårdt at tage afsked igen. Man skaber så mange nye bekendtskaber, som hjælpe én gennem sit udvekslingsår. Vi har noget til fælles, så vi kan hjælpe hinanden. Det er en fantastisk følelse.

Rebekka: Hele stemningen er bare fantastisk. Alle er glade og motiverede. Jeg var meget genert hjemme i Danmark, men jeg blev en helt anden person på camp. Jeg blev mere åben og havde nemmere ved at snakke med nye mennesker.

Har I nogle gode råd til dem, der overvejer at tage på camp?

Tristan: Vær forberedt på “camp-sickness”. Jeg havde ikke hjemve til min familie og venner i Danmark, men da jeg ankom til min værtsfamilie, savnede jeg camp utrolig meget. Det var blevet mit hjem og min daglige rutine. Så det skal man lige forberede sig på.

Rebekka: Jeg vil sige, at man skal være åben og entusiastisk. Hvis man kun holder sig til de andre danskere, bliver man ikke en lige så stor del af gruppen. Vær åben og “den bedste udgave af dig selv”. Derudover er camp en dejlig blød landing. Alle har svært ved engelsk, og alle har accent, så vi er alle i samme båd. Så det er bare med at komme afsted og kaste sig ud i det!

Lige til sidst: Tristan, du snakkede om at prompose – hvad var det for noget?

Jeg promposedetil en italiensk pige som hed Carla, og jeg tror aldrig, jeg har været så nervøs, som da jeg skulle til at gøre det. Hun var en utrolig smuk og sød pige, som jeg fik et rigtig godt forhold til. Jeg lavede et stort skilt, sammen med min danske og norske ven, hvor jeg spurgte på italiensk, om hun ville gå til prom med mig. Jeg tegnede også det danske og det italienske flag på skiltet. Så havde jeg en hel masse venner med, som gerne ville se det, og da det var tid til aftensmad og hun sad og spiste, kom jeg gående. Jeg gik op på balkonen, hvor min norske ven Erik råber ud til hele salen for at få deres opmærksomhed. Derefter hæver jeg mit skilt og råber ”Carla, willyou go to prom with me?!” Så begynder hele salen at skrige og klappe, og Carla råber ja. Det var den bedste følelse nogensinde. Jeg er simpelthen så glad for, at jeg gjorde det på trods af, at jeg tvivlede på, om jeg skulle. Men jeg tænkte bare, ”Tristan, du skal gå hele vejen. Du kommer til at fortryde det, hvis du ikke gør det” Så jeg gjorde det, og jeg havde et fantastisk prom med Carla og alle mine venner.

Kom med EF på high school i USA, Storbritannien eller IrlandLæs mere

Del denne artikel

Seneste artikler fra Livet som studerende