GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Backpacking vs. sprogkursus i udlandet: Hvad er det bedste sabbatår?

Backpacking vs. sprogkursus i udlandet: Hvad er det bedste sabbatår?

At rejse, er nok én af de bedste ting, du kan gøre med din tid på denne jord. Det åbner dine øjne for nye kulturer, eksponerer dig til fantastiske byer og landskaber, og introducerer dig for interessante mennesker – du lærer også en masse om dig selv. Både backpacking og et sprogkursus i udlandet er fantastiske måder at se verden på, så hvordan vælger du, hvad der er det rigtige for dig? Heldigvis er vi her til at hjælpe. Se dette som din helt egen liste over fordele og ulemper, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bruger dit sabbatår før, under og efter universitetet.

Opdag nye steder

Backpacking – der helt bogstaveligt betyder at bære alt det, du har brug for til et eventyr, og intet andet, på din ryg – betyder, at du er fri til at gøre, hvad du vil, uden grænser. Når det er så nemt at pakke sammen og tage et andet sted hen, er der ingen grund til at blive ét sted længere end din koncentration tillader. Det er den nemmeste måde at planlægge et stramt pakket eventyr på, hvor du kan opleve nye byer – og lande – som du vil. Uden nogle forpligtelser, der binder dig til ét sted, er din næste destination helt op til dig. Hvis du er ude efter at krydse en masse af på din bucket list, er backpacking en stensikker måde at gøre det på.

Når du studerer et sprog i udlandet, med timer du skal til og en værtsfamilie at komme hjem til, er du officielt bundet til én by. Som dine sprogfærdigheder og viden om byen forbedres, vil du begynde at føle dig som en lokal. Du vil have din yndlings kaffebar, venner at gå ud med og en god forståelse af kulturen. En effekt af dette vil være, at din nye by og værtsfamilie vil blive dit hjem væk hjemmefra, men det betyder ikke, at du er bundet. Med weekender og dagsture kan du komme ud af byen og ind i de omkringliggende byer og naturen.  Hvis du studerer i Europa, er selv andre lande bare et par timer væk med toget.

Mød nye mennesker

Som et samfund er backpackers blandt de venligste og mest imødekommende, og er altid klar til at dele historier og rejsetips om, hvor de har været, og hvor de skal hen. Da alle bevæger sig i forskellige retninger, vil du møde en masse mennesker på din rejse, specielt hvis du vælger at bo på hostels, og der vil næsten altid være andre, der er friske på at tage ud og spise eller tage på en vandretur, bustur eller surftur med dig.

Når det kommer til at studere i udlandet, vil dine klassekammerater blive din anden familie. Intet siger ”bonding” mere end at flytte hjemmefra, udforske en ny by og udnytte chancen for at lære et nyt sprog sammen. Sammenlignet med backpacking vil vennerne, du får, mens du studerer i udlandet, ikke bare være dine venner i én dag, men de vil være dine venner for livet. Og vi snakker kun om dine klassekammerater nu: ved at investerer tid på ét sted, vil du møde de lokale, som vil vise dig alle de gemte perler i byen og hjælpe med at udvide dit internationale netværk. Generelt, hvis du er interesseret i at få en dybere forbindelse til dine klassekammerater og det lokale folk, er et sprogkursus i udlandet noget for dig.

Tilegn dig livsfærdigheder

Både som backpacker og studerende, er du garanteret at komme hjem fra din tid i udlandet med nye livsfærdigheder. I begge tilfælde bliver du kastet ud i et nyt, spændende miljø, hvor du meget hurtigt skal lære at kommunikere med nye mennesker, navigere i en ny kultur, og skabe et nyt liv for dig selv i udlandet. Du bestemmer, og din selvstændighed stiger helt vildt. Ved at styre din egen tid, transport, studier og dit sociale liv, vil du føle dig mere selvsikker, når du vender hjem. Den ekstra bonus ved at studere i udlandet er, at du vil have tilegnet dig den fantastiske færdighed at kunne tale et nyt sprog og kommunikere med et helt samfund på deres modersmål – noget, der virkelig imponerer fremtidige arbejdsgivere og universiteter.

Men uanset hvordan dine potentielle karrieremuligheder ser ud efterfølgende, er det vigtigste at finde ud af – når du vælger, hvordan du vil bruge dit sabbatår – hvad du vil have ud af det. Vil du angribe din bucket list, se mange byer, og møde en masse mennesker? Eller vil du lære et nyt sprog, få venner for livet, og leve med sproget blandt lokale i en by, du virkelig kommer til at kende? Uanset hvad, kommer du ud at rejse, og, som jeg sagde i starten, er det nok én af de bedste ting, du kan gøre med din tid på denne jord.

Vil du vide mere om et sprogkursus i udlandet?Se programmerne
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op