GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

10 fordele ved at studere i udlandet i længere tid

10 fordele ved at studere i udlandet i længere tid

At studere i udlandet er en af de mest berigende ting, du kan gøre for dig selv: det er god træning for din hjerne, det er godt for din selvtillid og for din karriere. Det er ikke let at blive fyldende i et andet sprog, men jo mere tid du investerer i det nye sprog, fordyber dig i og bruger det hver dag i flere forskellige situationer, des større er sandsynligheden for, at du når dit mål og bliver flydende.

Her er 10 af de vigtige fordele ved at læse i udlandet i længere tid:

1. Du bliver fuldstændig flydende

Det er ingen hemmelighed, at jo længere tid du studerer i udlandet, jo mere flydende bliver du. Den daglige kombination af undervisning og interaktion med andre mennesker (hver dag i flere måneder), vil hjælpe dig til at blive meget bedre til sproget samtidig med, at det vil styrke din selvtillid.

2. Din selvtillid vil ryge til vejrs

Du vil ikke kun opleve i boost i dine sprogkundskaber: en af de største fordele ved at bo i udlandet er, at din selvtillid også stiger. At navigere i en anden kultur, at få nye venner og styre et budget er evner, der vil hjælpe dig godt på vej til at blive en mere selvstændig og selvsikker globetrotter.

3. Du lærer den lokale jargon

Det her er den sande forskel på at lære et nyt sprog og at leve med et nyt sprog. Når du bruger meget tid i et andet land, opfanger du de små sproglige finurligheder, de lokale talemåder og den lokale accent. Du lærer at snakke som de lokale, lærer at læse mellem linjerne, og få en forståelse for det typiske kropssprog og gestusser.

4. Du kan virkelig fordybe dig i en ny livsstil

At studere i udlandet i et par uger giver dig et indblik i en anden kultur, men hvis du bliver i en længere periode, har du chancen for at fordybe dig i dit værtslands livsstil. Du lærer at se verden på en ny måde i takt med, at du udforsker alle aspekter af dit nye hjem. Når du kun skal studere i udlandet i et par uger, skal du højest sandsynligt hjem, lige når baristaen har lært dit navn og kan huske, hvad du plejer at bestille. Studerende der bruger længere tid i udlandet vil have tid nok til at finde den perfekte café, det bedste pizzaria og ved, hvem man skal ringe til, for at få et bord på den super gode brunch restaurant.

5. Du har mere tid til at udforske

Det er lettere for de studerende, der har brugt længere tid i udlandet, at sætte flueben på deres rejse-ønskeliste. Det er trods alt begrænset, hvor meget du kan nå at opleve henover en weekend. Studerende, der bruger længere tid i udlandet, nyder godt af fridage imellem semestrene, hvilket betyder, at de har rigeligt med tid til at gå på opdagelse i deres nye by – og mere til. Det betyder også, at venner og familie kan komme på besøg – og at du kan vise dem rundt, som en lokal.

6. Du kickstarter din karriere

Spørg alle dem der er færdiguddannet: den virkelig verden er super konkurrencepræget. Alle leder efter lige præcis det, der får deres CV til at skille sig ud fra mængden. At kunne skrive, at du er flydende i et andet sprog på dit CV, er smuthullet, der kan lede dig til din drømmekarriere. Udover at kunne to sprog flydende, vil et udenlandsophold også hjælpe dig med at udvikle en tværkulturel forståelse, som virksomheder rundt omkring i verden er på udkig efter.

7. Din fremtid bliver mere klar

Programmer der varer længere tid, giver dig fleksibiliteten til at smage på din fremtidige profession. Mange programmer giver dig muligheden for at teste dine sprogkundskaber igennem praktikophold og lektioner med fokus på din specifikke interesse. Du får mulighed for at afprøve virkeligheden i den industri, du interesserer dig for samtidig med, at du får international arbejdserfaring.

8. Du får bevis på dine sprogkundskaber

Universiteter og arbejdsgivere vil gerne se et officielt bevis på dine sprogkundskaber. Ved at studere i udlandet i længere tid, har du mulighed for at arbejde dig hen imod de internationalt anerkendte eksaminer, der kan hjælpe dig nå dine fremtidige akademiske og karrieremål.

9. Du bliver super brainy

Det er et faktum: at lære et nyt sprog gør dig klogere, mere empatisk osv. osv. Problemløsning, multitasking og beslutningstagen bliver alt sammen lettere i takt med, at din hjerne bliver mere adræt og bedre til kognitive processer.

10. Du bliver bedre til dit modersmål

De der lærer et nyt sprog bliver bedre kommunikatører selv inden for deres modersmål.  Når du lærer et nyt sprog, reflekterer du, både bevidst og ubevidst, over strukturerne af begge sprog, imens du raffinerer dine sprogkundskaber.

Studer i udlandet med EFLær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op