GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Tobias rejser til Malta hver sommer

Tobias rejser til Malta hver sommer

Når klokken ringer ud til sommerferie på Gilbjergskolen løber mange af skolens elever to måneder med cykeferier, charterrejser og campingture i møde. Men sådan er det ikke for 14-årige Tobias Tiedemann fra Gilleleje, der i stedet bruger sine sommerferier på rejser til Malta med uddannelsesorganisationen EF Education First.

– I starten forstod mine klassekammerater ikke, hvorfor jeg gad at bruge mine sommerferier på at lære noget, men efter at jeg har fortalt dem om alle mine oplevelser, er de blevet ret misundelige, siger Tobias.

For selvom det umiddelbart lyder lidt hårdt at skulle bruge sin somre på at gå i skole, er der ifølge Tobias meget mere i opholdet end det – nemlig nye venner fra alle fire verdenshjørner.

Interesse for det interkulturelle

Hjemme på Gilbjergskolen går Tobias på den interkulturelle linje 7.K1, hvor klassen ud over de klassiske skolefag også lærer om andre kulturer i undervisningen. Her kan Tobias bruge sine erfaringer fra sine sprogrejser i udlandet.

– I Malta var vi elever fra Spanien, Rusland, Finland, Norge og Danmark. Grunden til, at jeg ville af sted på sprogrejse til at starte med, var, at jeg gerne ville rejse ud i verden og lære fremmede sprog og kulturer at kende, siger Tobias.

Tobias var allerede af sted på sin første sprogrejse som 10-årig. Og for hvert år Tobias rejser hjem til Danmark igen, kan han sagtens mærke, at han er blevet endnu mere sikker i sit engelske sprog og samtidig bedre til at forstå forskellene på sig selv og andre unges kulturelle baggrunde.

– I undervisningen herhjemme kan jeg nu nemt pege ud, hvor forskellige kulturelle grupper er fra, fortæller Tobias glad.

De har endnu ikke haft et Malta-forløb i 7.K1, men Tobias håber på, at de når at få et på et tidspunkt. Han er nemlig ikke i tvivl om, at også den kommende sommerferie skal bruges på den engelsktalende ø.

Plads til fodbold og dans

Det var ikke kun i EF-skolen, at Tobias fik mulighed for at møde andre unge fra hele verden. Om eftermiddagen var der altid aktiviteter som ture til stranden, konkurrencer i byen og boldspil at tage sig til sammen med de andre. Tobias spiller selv fodbold to gange om ugen i Gilleleje Fodboldklub, så han havde ingen problemer med at være med, når bolden skulle dribles rundt på fodboldbanen.

– Og det var faktisk ikke kun om dagen, at der var masser af ting at lave. Nogle aftener var der EF-fester, hvor alle de 700 elever på skolen var inviterede, siger Tobias.

Også her kunne Tobias bruge sine erfaringer fra fritidsinteresserne derhjemme. Han har nemlig danset hiphop, jumpstyle og pardans i hele ni år.

Nye venner på tværs af landet

Tobias snakker stadig med mange af de andre danske EF-elever og har været til flere sleep-overs på tværs af landet. Fra Sønderjylland til Vestsjælland. Sidste gang var gruppen i Gilleleje, hvor pigerne og drengene hyggede hele aftenen med film, snak og minder fra Malta.

– Vi har en Facebook-gruppe, hvor vi hele tiden skriver sammen og planlægger, hvornår vi skal ses næste gang. Det er fedt at have fået så mange nye venner fra hele Danmark, siger Tobias.

Tobias har derfor slet ikke været i tvivl om, at sommeren 2015 skal bruges på endnu tur til Malta, opleve nye kulturer og få endnu flere nye venner.

Rejs til Malta med EF ligesom TobiasLær mere her
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op