GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Sådan pakker du som en boss – 10 uvurderlige tips fra erfarne rejsende

Sådan pakker du som en boss – 10 uvurderlige tips fra erfarne rejsende

Har du nogensinde desperat proppet din taske med diverse tøj et par timer inden, du skal mod lufthavnen? Hvad med at bruge et par uger på at pakke og tænke over hvilke sko du kan have på til hvilke denimshorts?

Ja, det kan være frustrerende at pakke, og det kan få dig til at ville hive dit hår ud eller begynde at svede – specielt hvis du skal gøre det ofte – men det behøver ikke at være sådan. Jeg har spurgt nogle af EF’s mest erfarne rejsende om deres bedste pakketips og sammensat en liste med ti tips, der vil tage dine pakkeevner til næste niveau – før du ved af det, vil du pakke som en boss!

1. Tom: Håndbagage og hold det let

Pak aftenen før, uanset hvad tid du flyver på, og endnu mere vigtigt: Hold. Det. Let. Gør hele processen lettere ved at vælge et par ting, du kan bruge mange gange, i stedet for at rode hele din garderobe igennem. Har du glemt noget? Stress ikke – husk at de fleste ting kan købes på din destination (og som en lille bonus kan du tage en helt ny vinterjakke/hat/et par skønne støvler med hjem!).

2. Narae: Rul, rul og rul så noget mere

Prøv at rejse kun med en lille kuffert, og husk så at rulle dit tøj i stedet for at folde det. Det sparer dig faktisk en del plads, og hjælper med at undgå rynker på tøjet. (Bare tjek hvordan pakke-pros gør det). Ved små ting som smykker og tandbørster kan du bruge engangshandsker som opbevaring: det holder tingende adskilt, organiseret og rent.

3. Yaron: Tag en masse lag på

Vil du medbringe lidt mere tøj, men du kan ikke få det hele til at være i din kuffert? Så er lag din ven. Tag en ekstra trøje/t-shirt/jakke på og spar pladsen i din kuffert. Ikke alene vil du være glad for de ekstra outfit-muligheder, når du lander på din destination – du vil også have det varmt og hyggeligt på flyet.

4. Madeleine: Det ligger i forberedelsen

Forbered dig grundigt, så du kun har det med, du helt sikkert vil gå med. Start med at finde det essentielle; mine er: løbesko, badetøj, solbriller og en bog. Gå dernæst videre til tøj, der passer til det, du skal lave under rejsen, og se hvor meget overlap, der er mellem delene (kan en nederdel blive brugt med to forskellige toppe? Hvis ikke, drop den). Brug et par dage på at reevaluere alt, og kæmp mod fristelsen af at pakke impulsive ting, du VED, du ikke vil gå med (det kan være svært, specielt hvis din taske ser halvtom ud!).

5. Kaisa: Hav altid en backup

Selvom det er bedst kun at rejse med håndbagage, skal du altid have et nød-sæt i din håndbagage, hvis du skal rejse med en større taske eller kuffert – det er godt til de gange, du er fanget på destinationen uden din kuffert (du vil ikke være den person, der har det samme par underbukser på 4 dage i træk, vil du?). Ekstra tip: gem de poser, du får, når du køber nye sko og brug dem til at pakke mindre ting i, såsom strømper, undertøj eller badetøj. Glem ikke at pakke en ekstra pose til dit beskidte vasketøj!

6. Katya: Fra det grundlæggende til høje hæle

Start altid med det grundlæggende, og sørg for, at du har basistingende dækket: tag dit pas, kreditkort, telefon og telefonoplader, høretelefoner (du har brug for dit livs soundtrack!), tyggegummi, lommetørklæder, plastre, makeup og smertestillende, og så gå videre til de essentielle ting som dine yndlings par høje hæle – du ved aldrig hvilket møde, fest eller begivenhed, du bliver ”slæbt” med til!

7. Linda: Det hele handler om den (sorte) basisgarderobe

At planlægge sine outfits er essentielt. Vælg stykker, som nemt kan sammensættes på kryds og tværs (neutrale farver virker bedst), og slip for at overpakke tunge ting såsom støvler og tykke sweatre. At lægge alt ud på din seng hjælper dig med at spotte nogle outfit-kombinationer. Det er her, jeg er glad for, at min gaberobe hovedsageligt består af sorte stykker tøj (90ernes Angelina Jolie var og er mit stilikon). Tjek vejrudsigten, og pak enhver must-have til dér, hvor du skal hen (en regnjakke, varme sokker eller en let skjorte kan gøre hele forskellen).

8. Sonja: Skønhed i rejsestørrelse er det bedste

Skal du afsted på en kort tur, og planlægger kun at medbringe håndbagage? Frygt ej – du behøver ikke at købe en helt masse mini produkter for at erstatte dine elskede 200+ ml skønhedsprodukter. Bare smut ned til det nærmeste apotek og køb beholdere i rejsestørrelse. Fyld dem med nok af produktet til at vare hele rejsen, og minimer plastikaffald ved at finde dem frem igen til din næste ferie! Intet er mere trist, end kun at have en flaske af hotellets kropssæbe, mens du er på ferie.

9. Danny: Less is more

Vær en minimalist – pak det helt essentielle! Har du dit pas, telefon, oplader, taske og deodorant? Så er du i princippet klar til at tage af sted. Hold det simpelt, når det kommer til tøjet også; et par jeans, basis t-shirt, let kjole, regnjakke, sort/hvide gummisko. Hvis du skal til et koldt sted, har jeg altid den store jakke og varme trøje på i stedet for at pakke det – du vil spare en MASSE plads.

10. Fin: Pakke = stable

Jeg har en simpel pakkeregel: stabl alt inde i alt andet, ligesom hvis du leger med et sæt af russiske Babushka dukker. Put sokker ind i sko; læg tasker ind i andre tasker; pak skrøbelige ting ind i din blødeste sweater. Måske en utraditionel måde at pakke på, men de ekstra lommer med plads kan senere blive fyldt med alle mulige ekstra ting, du samler på dine rejser – gør plads til dine nye favorit chokolader; bøger stjålet fra de gemte hjørnecaféer og den nye solhat, som er et impulskøb i en skør strandbutik.

Rejs verden rundt og lær et sprog med osLæs mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op