GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Hvilket nyt sprog skal jeg lære?

Hvilket nyt sprog skal jeg lære?

At kunne tale to, tre eller måske endda fire forskellige sprog er fantastisk, men hvordan vælger du det næste sprog, du skal lære? Der er over 6000 sprog i hele verden, så det kan være ret overvældende at beslutte sig for et enkelt af disse: Nogle sprog er smukke, og er sød musik for ørerne, imens andre er super brugbare i bestemte situationer.

Inden du investerer i alverdens lærerbøger, tilmelder dig sprogkurser og downloader en masse apps, så er det vigtigt at have en god grund til at gå i gang med at studere – jo mere motiveret du er for at lære sproget, jo lettere vil det være. Vi har samlet nogle tips, der kan hjælpe dig til at vælge, hvilket sprog du skal lære næste gang.

LÆR ET SPROG DER FREMMER DIN KARRIERE

Din uddannelse eller din karriere er blot et par eksempler på, hvorfor det er en god idé at lære et nyt sprog: du kan få bedre karakterer, få mere i løn, forøge dine chancer for at studere eller arbejde i udlandet. Hvis du beslutter dig for at lære et nyt sprog i udlandet, så vil du også få internationale erfaringer og uvurderlige bløde værdier med hjem i bagagen, som kan åbne døre alle steder.

LÆR ET SPROG DER INTERESSERER DIG

At kombinere en hobby med det at lære sprog er det perfekte incitament til at studere. Hvis du har en favorit TV-serie, så kan det at lære deres sprog være en ekstra motivationsfaktor til at nyde serien endnu mere, end du gør i forvejen. Plus det bliver sjovere at se udenlandske TV-serier uden undertekster, når du forstår, hvad de siger (og det er en sjov måde, at forbedre dit ordforråd på). At vælge et sprog, der bare er helt utroligt smukt, er også et godt udgangspunkt (og vil holde dig motiveret, imens du øver det).

LÆR ET SPROG DU KAN BRUGE MEGET

At lære et nyt sprog handler meget om øvelse, så jo mere du hører, siger eller læser ordene, des bedre. Hvis det er besværligt for dig at få adgang til sproget, så bliver din læringsproces højst sandsynligt langsommere. Der er selvfølgelig ikke noget, der kan stoppe en målbevidst sprogelev, men husk på, at øvelse gør mester, og de varierede, tilgængelige og praktiske øvelser er de bedste.

LÆR ET SPROG DER FUNGERER FOR DIG

At lære et nyt sprog kræver meget tid og udholdenhed, så du skal investere nogle ressourcer i processen. En af måderne hvorpå du kan afgøre, hvilket sprog du skal lære er ved at undersøge, hvor lang tid det vil tage dig at nå et bestemt niveau – og sammenligne det med dit skema. Et sprog der minder om dit modersmål vil tage mindre tid at lære, imens et sprog med et nyt alfabet vil kræve en større indsats. Hvis du er vant til at studere grammatik og memorere glossar, så vil du sikkert også lære et nyt sprog hurtigere end én, der ved at lære sit første sprog. Tjek vores artikel om sprog der er lette at lære ud, hvis du mangler inspiration.

LÆR ET SPROG DU KAN BRUGE PÅ FARTEN

At rejse er en af de mest brugbare og givende grunde til at lære et nyt sprog: Du kan fordybe dig mere i den lokale kultur, du kan tale med de lokale, spørge om vej, og prutte om prisen på lokale markeder. Når du kan forstå, hvad folk omkring dig siger, giver også en følelse af sikkerhed, hvilket betyder, at din tid i udlandet bliver mere afslappet. Derudover så værdsætter folk også, at man forsøger at lære deres sprog, og der er en god chance for, at de vil være mere gæstfrie og venlige, hvis de kan se, at du har forsøgt at lære nogle basale udtryk.

LÆR ET SPROG DU HAR VÆRKTØJERNE TIL

Det her måske ikke en af de vigtigste faktorer at overveje, når du skal tage den indledende beslutning, men det kan blive afgørende, når du gerne vil tage det til det næste niveau: Det er bedst at studere et sprog, hvor du har alle dine yndlings indlæringsværktøjer til rådighed. Hvis du godt kan lide apps, så sørg for at du kan finde en app på det sprog, du gerne vil lære. Hvis du gerne vil lære sammen med en, så find en partner, der er med på din idé. Jo lettere det er for dig, at få adgang til dine yndlings indlæringsværktøjer, jo hurtigere vil du se fremskridt.

LÆR ET SPROG DER ER UNIKT

En anden måde, hvorpå du kan vælge et sprog, du gerne vil lære, er ved at vælge et sprog, der ikke bliver talt af så mange. På denne måde vil du skille dig ud fra mængden og få dine venners opmærksomhed. Vær opmærksom på at hele processen her måske bliver langsommere og lidt sværere, men at svømme mod (sprog)strømmen kan give dig den kant, du har brug for, at skille dig ud fra mængden.

Udforsk dine muligheder for at lære et nyt sprog i udlandetLær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op