GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Råd til dig, der bliver student til sommer

Råd til dig, der bliver student til sommer

Får du din studentereksamen til sommer, og ved du ikke, hvad der skal ske bagefter? Du behøver ikke bekymre dig – der er masser af muligheder, og valget er dit! Vi har samlet nogle gode råd til dig, der bliver student til sommer.

Uendelige muligheder

I mange lande er det almindeligt at fortsætte direkte på universitetet eller en anden videregående uddannelse efter en afsluttet studentereksamen. I Danmark er der også flere, der vælger at studere videre direkte efter studentereksamen, men det bliver også mere og mere almindeligt at tage et sabbatår. Nogle vælger at arbejde i Danmark eller i udlandet, mens andre ønsker at finde nye eventyr på den anden side af jorden – backpacking, faldskærmsudspring, dykning og andre fantastiske oplevelser.

Gør ligesom MALIA OBAMA – Tag et sabbatår

Malia Obama besluttede at tage et sabbatår, inden hun begynder på Harvard University – hvilket skolen opmuntrer. Undersøgelser viser, at der er flere fordele for dem, som vælger at vente et år med at fortsætte studierne efter studentereksamen. Undersøgelserne har blandt andet vist, at de fleste mennesker klarer sig bedre fagligt på studiet efter et sabbatår. Det er sandsynligvis, fordi de er mere opsatte på at studere end andre studerende. Det er endda bevist, at de, som har taget et sabbatår, ofte er mere tilfredse med deres arbejdssituation og frem for alt har bedre chancer for at blive ansat af en arbejdsgiver – særligt hvis de har brugt deres sabbatår i udlandet, da dette vurderes højt hos virksomheder. De fleste, der har haft et længere ophold i udlandet, føler sig også mere erfarende, når det kommer til at møde andre kulturer, og de føler i højere grad samhørighed med mennesker fra hele verden.

Er det svært at vælge?

For nogle vil valget være indlysende og for andre vil det være sværere at vælge. Du har måske lyst til at begynde at studere, men samtidig vil du også gerne spise modne mango på stranden i Australien eller opleve storbylivet i Singapore? Eller måske har du altid drømt om at sidde på Café de Flore i Paris og spise croissanter, mens du lytter til fransk musik og rent faktisk forstår, hvad de synger om? Hvorfor ikke vælge begge dele og kombinere studier og rejser?

At rejse er at leve

Du kan enten studere i udlandet i et par uger eller i en længere periode. Har du nogle gamle tyskkundskaber, som har ligget på hylden for en stund, du gerne vil støve af? Eller vil du udforske et helt nyt sprog? Gennem udlandsophold samt kurser eller programmer i udlandet kommer du ikke bare til at udvikle dine sprogkundskaber – du kommer til at opleve en helt anden kultur og sandsynligvis få venner for livet.

Invester i dig selv og din fremtid!

Det er flere gange påvist, at studerende, der har været på et udlandsophold, ikke bare bliver attraktive på arbejdsmarkedet. De får også en højere løn end andre studerende, der ikke har været på et udlandsophold. Så de penge, du bruger på at studere i udlandet nu, vil blive betalt tilbage resten af dit liv. Du vil også blive rigere på mange andre uvurderlige måder. Et ophold i udlandet vil give dig nye venner, oplevelser og minder. Som du vil have med dig resten af livet.

Lyder det ikke fantastisk?

Studér i udlandet med EFLær mere her
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op