GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Du ved du taler et andet sprog flydende når…

Du ved du taler et andet sprog flydende når…

Efter at have boet i udlandet noget tid – fordybet i kulturen, historien og sproget – har du det fantastisk. Du er blevet venner med ”indfødte” og alt i dit liv, fra shopping, arbejde og bestilling af mad foregår på et andet sprog. Du føler dig ikke længere som den usikre nybegynder du var, da du ankom. Faktisk har du totalt optur – indtil en ven spørger ”taler du det så flydende nu?”

Gør du?

Idéen om at tale et sprog flydende er svær at indkapsle. Mange – særligt dem, som ikke har lært et fremmedsprog – tænker det som at sluge en ordbog og kommunikere perfekt hundrede procent af tiden, uden nogensinde at lave fejl eller mangle ord. Men hvis det var tilfældet, ville du så sige, at du talte et sprog flydende? Højst sandsynligvis ikke…

I stedet, lad og tale om at være flydende på et sprog, når du er I stand til at kommunikere hurtigt, nemt og ja – flydende – på tværs af situationer og med en bred vifte af forskellige mennesker.

Så… taler du flydende?

Hvordan kan du vide det? Heldigvis er der mange måder at få en idé om det på. Her er syv, som vi har lagt mærke til gennem tiden.

1. Folk ændrer ikke deres sprog for dig mere

Da du først begyndte at lære, var alt så mystisk, at en simpel samtale var en længere historie… Dit skræmte blik og stammende svar afslørede dig som en begynder, og alle satte hastigheden markant ned, når de talte til dig, for at hjælpe dig med at følge med. Fakta er, at du ikke oplever dette længere, og det er en af de første tegn på, at du er blevet flydende.

2. Du kan smuglytte på andres samtaler

Nu hvor du er flydende, kan du sidde på en café eller plads og opleve at samtalerne omkring dig ikke længere bare er baggrundsstøj, du kan faktisk vælge aktivt at lytte til interessante detaljer i andres liv. Dette er en god milepæl, for det betyder, at du kan forstå folk uden at kigge på dem, og ikke længere er afhængig af gestik og ansigtsudtryk for at forstå betydningen.

3. En verden af humor har åbnet sig for dig

Standup-caféer? Comedy-festivaller på TV? Nemt! Før I tiden var det nødvendigt at få enhver joke udførligt forklaret, mens du nu forstår flowet – selv de skæveste punchlines – helt af dig selv. Når du når hertil, så vær stolt. Det er et stort øjeblik i din rejse mod at lære sprog, eftersom det betyder, at kulturens specifikke spidsfindigheder og nuancer åbenbarer sig for dig.

4. Du læser og lytter uden at “registrere” sproget

Vi vil vædde med, at du troede dette var umuligt dengang du startede med at lære sproget. Men nu tager du pludselig dig selv i at læse flere afsnit i en tekst eller se et par indslag i nyhederne, før du opdager, hvilket sprog det er på. Dette er en spændende milepæl, og viser, at du kan skifte mellem dit modersmål og et andet sprog.

5. Du er ikke længere nervøs for at gå i banken (eller til lægen, revisoren eller lignende)

Før du blev flydende, var idéen om at tage til lægen lidt foruroligende. Hvad hvis du ikke kunne forklare dine symptomer, og fik afføringsmidler i stedet for antibiotika? De dage er ovre… Samtaler med folk i banken, på posthuset og teknikere går alt sammen fint.

6. Du ved hvornår og hvordan du skal bruge bandeord

Indfødte elsker ofte at lære bandeord til udlændinge. Da du først lærte disse udtryk, lød de bare mærkeligt og fremmed for dig. Nu ved du ikke bare hvornår disse uanstændigheder faktisk bruges, men hvordan du fletter dem ind, ligesom de lokale. Selv, hvis du ikke er typen, der bander, så er idéen om at du kunne gøre det på dit fremmedsprog det vigtigste.

7. Du er bevidst om dine egne fejl

Folk, som taler et andet sprog flydende, laver stadig fejl. Forskellen er, at de kan fange sig selv, når det sker. Nu, hvor du er flydende, kan du rette dig selv de fleste gange, ofte i øjeblikket. Igen, det skal du føle dig stolt over, for det er en evne, som er lysår forude for en almindelig elev, som endnu ikke har udviklet denne selvbevidsthed.

Tag den hurtigste vej til at blive flydendeLær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op