GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

8 ting du skal vide, inden du flytter til London

8 ting du skal vide, inden du flytter til London

Du har taget beslutningen: du flytter til London, en af verdens mest spændende og fantastiske byer. Uanset om du flytter lige om lidt, eller om det er noget, der venter ude i fremtiden, så er der her en liste over ting, der kan gøre din overgang til den Britiske hovedstad lettere. Vi dækker alt fra lokale særheder, pakkeråd, forbindelser til kedeligt papirarbejde.

1. AT HOLDE KONTAKTEN ER IKKE SVÆRT

At kunne komme i kontakt med andre, er super vigtigt, når du flytter til en ny by, og kan hjælpe dig, når du føler dig lidt modløs. Når du ankommer til London, så køb et taletidskort. Eller et abonnement, hvis du skal være der i længere tid og har specifikke krav (at ringe til udlandet, at kunne sende store filer osv.). Hvis gratis Wi-Fi er nok, så husk at lufthavne og de fleste andre institutioner tilbyder det, hvis de må få adgang til dine data. TimeOut har lavet en liste over restauranter og barer, hvor du kan logge på gratis Wi-Fi.

2. APPS KAN REDDE DIT LIV

Brug Citymapper til at planlægge din rejse igennem byen med ruter, tidsplaner og priser. Forudbestil en taxa med Hailo eller bestil en Uber. Og den bedste del af det? Du behøver ikke have kontanter på dig, alle betalinger bliver klaret via det kreditkort, du har registreret i appen. Har du lyst til koreansk mad? Få din favorit bibimbap leveret til din dør med Deliveroo. Og husk at downloade Met Office for at få vejrudsigter og Dojo og Great Little Place City Guide for at være opdateret på alle de sjove ting, der sker i din by.

3. ER OYSTER CARD ER FEDT

Du har garanteret hørt om det mægtige Oyster Card, der åbner dørene til The London Underground, Docklands Light Railway og busserne for dig. Køb det online eller på den nærmeste tube station. Den offentlige transport i London strækker sig over 6 zoner, og kører 24 timer i døgnet: aften tube (Central og Victoria linjerne), og busser forbinder central London med forstæderne. De sporty typer vil værdsætte Santander cyklerne, bycykler der kun koster £2. De sorte taxaer og Uber kan også hjælpe dig med at komme rundt i byen.

4. PAPIR ER STADIG VIGTIGT

Du er ved at leje din drømmelejlighed, men mangler de ID papirer, der bekræfter, at du er den, du siger du er. Sørg for altid at have de vigtigste dokumenter med dig, og sørg for de er oversat til engelsk. Hav billede ID og digitale dokumenter klar, og hav dem med dig over alt. En hurtig checkliste: billede ID, bankdetaljer, en kontrakt (hvis du har fundet dig et arbejde), en anbefaling fra din tidligere arbejdsgiver og CV’er (hvis du leder et job), bevis på, at du bor i London (en elregning for eksempel) og en indskrivningsbekræftelse (hvis du er studerende).

5. LONDONERE SPILLER EFTER DERES EGNE REGLER

Hvad har ræve, at gå over for rødt og postnumre til fælles? Nu skal du høre: når du flytter til London, er du nødt til at kende til dem alle sammen. Ræve, spørger du? Den britiske hovedstad er fyldt med røde ræve. Det er ikke unormalt, at støde på en i parker eller i din baghave. At gå over for rødt? Det er ulovligt i de fleste europæiske lande, men i London kan du gøre uden at få dårlig samvittighed (du skal bare kigge dig for, inden du gør det). Og modsat til de fleste lande, så er de britiske postnumre ret ligetil. De består af kompasretninger og distrikt numre – for eksempel SE1 8SE – og de kan være en god indikator på ens sociale status – nogle postnumre oser simpelthen bare af ”posh”.

6. NHS ER VIGTIGT (OG DET SAMME ER DIN LÆGE)

Der er et par kedelige, men meget vigtige ting, du skal have styr på så snart du lander. At registrere dig hos din lokale læge er en af dem. Og hvordan gør man så lige det? Når du har fået en adresse, og et bevis herpå, kan du søge efter læger i dit nærområde på National Health System (NHS) index og registrere dig hos en af dem. Det er da ikke så slemt – er det?

7. KOM ALTID FORBEREDT

Selvom det regner mindre i London end i Milano og Barcelona (svært at tro på, men sandt!), så er regnvejret, generelt set, spredt ud over flere dage, og derfor følelses det som om, at det konstant regner. Sørg for pakke regntøj, en ”brolly” (en paraply), og en varm jakke til de kolde dage.

8. FIND UD AF HVOR DU STÅR MED HENSYN TIL ARBEJDE

Hvis du flytter til London som studerende, så har din skole garanteret sendt dig en velkomstpakke med dokumentation på, hvad du skal gøre for at registrere dig, og de kan helt sikkert også hjælpe dig med hele registreringsprocessen. At arbejde i Storbritannien kræver dog en anden form for dokumentation. Når du ankommer til London, skal du ansøge om et National Insurance Number hos dit lokale jobcenter, og så er det ellers bare om at komme i gang med jobsøgningen, når du har fået det.

Oplev London med EFLær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op