GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

7 engelske ord vi burde bruge meget mere

7 engelske ord vi burde bruge meget mere

Sjældent har et sprog været så finurligt et mix som engelsk – det har stjålet ord fra utallinge andre sprog og gentagende gange genopfundet sig selv for at lyde mere sofistikeret (for eksempel med fransk-lignende stavning og udtale i 1700-tallet). Faktisk låner de to store engelske dialekter – britisk og amerikansk – ofte ord fra hinanden, hvilket er på bekostning af flere fantastiske ord, der nu ikke længere benyttes. Sådan en skam! Her er syv engelske ord, jeg synes, vi straks skal begynde at bruge igen.

1. Facetious

Udtales “fah-see-shuss” og beskriver, når nogen ikke tager en situation seriøst, hvilket ironisk nok faktisk er meget seriøst. Jeg er ikke sikker på, at der findes et ord for sådan en situation.

2. Henceforth

Udtales “hentz-forrth” og er en smartere måde at sige “fra nu af” på. Det lyder så sofistikeret, ik`?

3. Ostentatious

OK, dette ord bruges måske stadig nogengange, men de fleste mennesker ved ikke, hvad det betyder (eller hvordan man staver det – de skulle skamme sig). Du udtaler det “oss-ten-tay-shuss”, og det betyder, når noget eller nogen bevidst blærer sig, såsom at køre i en tosset dyr bil eller have en designerfrakke på, bare fordi den er designer.

4. Morrow

Fra det gamle engelsk/tysk ‘morgen’ og det middelengelske ‘morwe’ kommer det glimrende ‘morrow’ – en forløber af ‘tomorrow’ (hvilket bogstaveligt er “to the morrow”). I grunden betyder det ‘dagen efter i dag’. Du kan sige ‘on the morrow’ og efterlade dine venner imponeret/forvirret.

5. Crapulous

Dette fantastiske engelske ord er grundlæggende det modsatte af  ‘fabulous’ (fantastisk) og betyder ‘at føle sig syg efter at have spist eller drukket for meget’, hvilket stort set beskriver, hvordan jeg lever mit liv.

6. Kerfuffle

Formodentlig udledt fra skotsk eller irsk udtales kerfuffle “curr-fuff-ull” og beskriver, når nogen laver et postyr ud af ingenting. Lad ikke som om, at du aldrig har gjort det.

7. Obsequious

Hvis du kigger på dette ord og tænker “Hvad?!”, skal du bare vide, at det udtales “obb-see-kwee-uss”, og det beskriver, når nogen er så søde og hjælpsomme, at det virker falsk. Pas på: Dette ord ligger så godt i munden, at du får lyst til at sige det hele tiden. Jeg har advaret dig.

Lær flere engelske gloser i udlandetLær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op