Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
Menu

11 af de bedste YouTube kanaler til at lære engelsk med

11

Hver dag, over hele verden, bruger folk YouTube til at lære dem selv nye ting, fra de trygge rammer derhjemme. Det er en fantastisk platform til at være kreativ, dele viden og lære alt det du kan drømme om helt gratis! Det er dette, der gør det til en fantastisk platform for sproglæring.

Du kan se eller næsten være til stede til en lektion når som helst. Du kan sætte videoer på pause, stoppe og se dem så ofte, du har brug for. Sæt tempo i din sproglæring, og bliv tryg i dit engelske.

Begyndere

Speak English With Mr. Duncan

Som selvudnævnt engelskafhængig er Mr. Duncan passioneret for det engelske sprog. Igennem hans YouTube kanal, Speak English With Mr. Duncan, underviser han i engelsk til hele verden helt gratis. Det foregår tre gange om ugen fra hans hjem i England. Du vil få rigtig meget ud af hans undervisning og din sproglæring vil være sjov. Videoerne er sjove, nemme at se og har fokus på praktisk læring, og på hvordan sproget skal snakkes, fremfor gennemgang af alle de grammatiske regler. Hans underholdende lektioner har fokus på et bredt spektrum af emner igennem ugen fra natur, slang, nyheder, mode og selv overlevelsesinstinkter.

Easy English

Easy English er en af de mest brugbare engelsklæringskanaler for begyndere. Hver video handler om hverdagssamtaler og interaktioner med personer, som har engelsk som deres modersmål. Personer bliver interviewet på gaden og spurgt simple spørgsmål om deres hverdag. Du vil lære den rette udtale og vil blive vant til at høre engelsk fra forskellige mennesker.

BBC Learning English

BBC (British Broadcasting Corporation) er en britisk TV- og nyhedsstation. Det vil være svært for dig at finde et bedre sted at lære britisk engelsk. Hver dag bliver der udgivet en ny lektion på BBC Learning English kanal. Hver enkelt video er designet til at hjælpe dig med lære engelsk effektivt ved at bruge forskellige tilgange til indlæringen.

Der er også en virkelig informativ del, som hedder BBC News Review, hvor nyhedsrapportere diskuterer emner og historier. De gør det for at vise, hvordan man kan bruge sproget til at snakke om de seneste nyheder. BBC Learning English hjemmeside tilbyder fantastiske ressourcer for elever i alle aldre, selv til børnene.

Jennifer ESL

Jennifer er den type af engelsklærer, du ville ønske du havde. Hun er tålmodig, klar i sproget og ved utrolig meget. Hun underviser amerikansk engelsk og uploader jævnligt lektioner og redskaber grupperet i brugervenlige, omfattende playlister på sin kanal. Lektionerne dækker over alle de mest essentielle elementer af sproglæring. Lytte, snakke, læsning, stavning, grammatik, ordforråd, udtale og den amerikanske kultur. Du vil også lære sammen med andre elever, som giver en klassestemning.

Let øvet

EnglishClass101.com

Dit niveau vil hurtigt blive højere med EnglishClass101. Der er hundred af videolektioner, man kan vælge imellem, som alle dækker emner, der er essentielle at vide når man skal lære et sprog. Lektionerne har generelt et hurtigt tempo og er gode til elever, der har et godt greb om sproget.

On the GO with EF

EF YouTube kanalen har en lidt anderledes tilgang til sproglæring, men har en meget underholdning tilgang til det. Den tager dig på en virtuel rejse imens du lærer sprog! EF-Vloggers rejser verden rundt og viser dig nogle af de bedste byer og snakker imens om sprog og kulturer. Du vil opleve LA med Angelina, Cape Town med Maria og Vancouver med Asia, imens du lærer brugbare sætninger og ord, som de selv bruger i videoerne.

VOA Learning English

Det her er en fantastisk ide fra den internationale nyhedsstation Voice of America. Deres VOA Learning English YouTube kanal opfordrer dig til at lære amerikansk engelsk via TV-nyhedsudsendelser. Der er fokus på et mere simpelt sprog og langsomt tempo på denne kanal. Du vil lære en masse om de seneste nyheder og blive vant til at se engelske nyheder, alt imens du forbedrer dine engelsk færdigheder.

Øvet

Rachel’s English

Hvis du ønsker at præcisere din udtale eller lære at snakke naturligt engelsk, så er Rachel’s English perfekt til dig. Rachel er operasangerinde og er ekspert i engelsk udtale. Hun udtaler ”at hjælpe elever med få selvtillid til at snakke engelsk er hendes passion”. Du vil elske hendes lektioner med det samme!

Business English Pod

Hvad nu hvis det er påkrævet at snakke engelsk på arbejdet? Sproget til møder og præsentationer er typisk ikke det samme, som det du bruger i fritiden. Derfor skal du se Business English Pod. I lektionerne gennemgår de komplekse sprogsituationer såsom ”Hvordan man modargumenterer idéer” og ”Hvordan man laver et tilbud”. Derudover snakker de også om emner indenfor finansiering, jura og økonomi.

Sproglæring for børn

British Council Learn English Kids

Learn English Kids from the British Council tager en sjov og informativ vinkel på at lære sprog for børn. Du kan finde videoer indenfor mange emner – der er simple emner såsom ”Hvordan gør man…”, ”Hvordan laver man…”, som alle bliver instrueret af børn. Derudover kan du også finde animerede sange og historier, som er perfekte til de mindre børn. Faktisk, lige meget hvilken alder du har, vil det hjælpe dig med at lære engelsk igennem sange da det forbedrer ens hukommelsesevne.

Fun Kids English

Fun Kids English er en god og engagerende kanal for børn i alle aldre. Lavet af uddannede lærer, musikere og børneforfattere er kanalen pakket med animerede uddannelsesvideoer og gode sange til at lære engelsk med. Nye videoer bliver postet hver uge, hvor de lærer børn om alfabetet, dyr, mad, farver, kroppen, transport, jobs og meget mere!

 

Ved at bruge forskellige redskaber til sproglæring vil det hjælpe dig med at fremme ens sprogevner. Så prøv at se mindst én video hver dag, udover din normale sprogundervisning, og du vil se en hurtig forbedring i dine engelskfærdigheder.

Vil du gerne lære engelsk i udlandet? Læs om vores destionationer til England.Lær mere