GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

10 Netflix-serier, du kan lære spansk med

10 Netflix-serier, du kan lære spansk med

Får du nogensinde dårlig samvittighed over at bruge for meget tid på Netflix? Så er der ingen grund til at føle dig skyldig mere, fordi alt den skærmtid er til et godt formål – her er top 10 Netflix-serier, du kan lære spansk med:

1. Casa de Papel

Denne spændingsfyldte serie vil få dig til at sidde på kanten af sofaen (eller sengen). Den følger historien om en mand og hans 8 rekrutter, som planlægger det mest vovede bankkup i historien. Missionen er at bryde ind i the Royal Mint of Spain og slippe afsted med mere end 2 milliarder Euro, men før de kan det, skal de håndtere politiet og en masse gidsler.

Vil du vide, hvor god den i virkeligheden er? Den var oprindeligt designet til at være en miniserie, men på grund af dens popularitet købte Netflix rettighederne, og der er nu ved at blive planlagt endnu flere sæsoner.

2. Narcos

Serien følger Pablo Escobars infamøse rejse fra sin beskedne oprindelse i landlige Columbia til at blive en global narkokonge. Den giver et interessant og nogle gange meget brutalt blik ind i narkohandlen i Latinamerika, korruptionen og politikken omkring den, og måden hvorpå amerikanske myndigheder bliver involveret i begyndelsen af den såkaldte ”narkokrig”.

Sæson 1, 2 og 3 handler om Escobar og Cali-kartellet (som tog over for Escobar) i Columbia, mens sæson 4 kigger nærmere på Miguel Felix Gallardo, Mexicos svar på Escobar.

3. Elite

Da tre spanske studerende fra arbejderklassen bliver tildelt legater til Spaniens mest elite skole, skaber det drama. Serien er fuld af forbudte romancer, intriger og endda et mord, der bringer en politieftersøgning med sig.

4. Ingobernable

En mexicansk Netflix-serie, som mange har sammenlignet med House of Cards, følger livet hos en mexicansk præsident og hans førstedame, mens de prøver at bruge deres stilling til at advokere for fred i deres land. Ikke alt går som planlagt, og spændingsfyldt drama opstår.

Hvis du kan lide cliffhangers og uforudsete twists, er det her en serie for dig.

5. Paquitas Salas

En serie, der var så uventet populær, at Netflix købte den efter dens første sæson. Serien følger livet hos et talentbureau, der mister kunder til højre og venstre. Da hendes sidste, vigtigste klient afbryder forholdet, er hun og hendes eklektiske hold tvunget til at genopfinde sig selv og gå ud og lede efter nye talentfulde mennesker, der kan redde deres firma.

Hvis du elsker komedie – og vil have det på spansk – er det her en serie for dig.

6. Velvet

Serien, der finder sted i én af de mest prestigefyldte modebutikker i Spanien i 1950’erne, handler om romancen mellem arvingen til butikken og syersken. Hvis bare, det var så simpelt. Jalousi, penge og drama finder sted hos familien, naboer og kunder, som gør deres romance til en rimelig kompliceret affære.

7. Club de Cuervos

Et sarkastisk drama om en fodboldklub i Mexico og en beskidt arvekamp, der opstår, da ejeren dør.

Sjov og original. Denne serie er et perfekt valg til dig, der vil kombinere fodbold med komedie (og spansklæring, selvfølgelig).

8. Tiempos de Guerra

Fra skaberne af Velvet, tager dette historiske drama os tilbage til 1920’erne til krigsramte spanske Marokko. På det tidspunkt var mange overklassedamer frivillige sygeplejersker, og så – måske forudsigeligt – opstår der drama, eventyr og romancer.

9. La Reina del Flow

En colombiansk gyserserie på 82 episoder, der handler om en fejlagtigt fængslet forfatter. Da hun bliver løsladt efter 17 år, tager hun ud for at få hævn over dem, der er ansvarlige for hendes tid i fængsel og mordet på hendes familie. På samme tid må hovedpersonen kæmpe med viden om, at hendes livs kærlighed stjal hendes notesbog fuld af sange, som han siden brugte til at blive rig.

10. 3%

Den her serie er faktisk portugisisk, men man kan sætte sproget til spansk. Serien, der finder sted i en fjern fremtid, følger den alternative virkelighed, hvor samfundet er splittet mellem en velhavende koloni og det fattige fastland Brasilien. Hvert år skal 20-årige igennem en test, der bestemmer hele deres fremtid. Bestå, og du får lov at tilslutte dig kolonien. Dump, og du bliver i fattigdom. Med kun 3% der består, er konkurrencen hård, og man er ikke sikret overlevelse.

Bare aflys dine weekendplaner (den er så vanedannende). Du kan takke os senere.

Studér spansk i Spanien med osLæs mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op