GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Natacias dobbelte eventyr: fra Washington til Waikiki, Hawaii

Natacias dobbelte eventyr: fra Washington til Waikiki, Hawaii

Når du vælger et studieår i udlandet, hvorfor så nøjes med én destination? 21-årige Natacia startede sit studieår i Washington D.C., men valgte undervejs at skifte til Honolulu og får nu det bedste af USA fra to helt forskellige sider.

Vi har talt med Natacia om hendes oplevelser og overvejelser om sit sabbatår med EF Education First.

Hvorfor valgte du at tage med EF på studieår?

Først havde jeg egentlig valgt Washington, D.C. som destination alle 8 måneder. Efter lidt tid fandt jeg ud af, at det var meget normalt at skifte rundt mellem de forskellige skoler. Jeg undersøgte det lidt og talte med en vejleder i EF. Da Hawaii jo er et sted, som alle drømmer om at komme til, inklusiv mig selv, valgte jeg at skifte til Honolulu. EF’s studieår er ret fleksibelt, så det er perfekt at få muligheden for at opleve flere steder, nu hvor jeg er afsted.

Hvordan er det at bo og gå i skole i Honululu?

Jeg bor hos en værtsfamilie lidt uden for byen i et regnfuldt område med mange filippinske familier. Mange af naboerne har høns og haner, og man skal lige vænne sig til at blive vækket tidligt om morgenen af hanerne, men her er virkelig godt at bo. Der er cirka 10 kilometer ind til skolen og byen, som er fuld af liv. Folk med mange nationaliteter. Mange turister. Men folk er meget venlige her, så det er et virkelig herligt sted.

[

](http://www.ef-danmark.dk/blog/wp-content/uploads/sites/29/2018/05/mike-ef-skole.jpg)

EF-skolen i Honolulu. Foto: Mike Afsharian

EF-skolen ligger ved Waikiki Beach, og der er virkelig smukt. EF-skolen er god, og der er hyggeligt at gå – lærerne er dygtige, søde og venlige.   Hvis man har spørgsmål eller brug for hjælp til noget, så kan man trygt gå til dem og få hjælp med det samme. Undervisningen fungerer rigtigt godt. Lærerne er virkelig engagerede og gør deres bedste for, at vi lærer det vi skal – plus lidt mere. Det er også dejligt, at vi kun har halve skoledage, så vi har god tid til at komme ud og se noget den anden halvdel af dagen. Personligt synes jeg rigtig godt om den måde at have undervisning.

Hvordan bruger du din fritid i Hawaii?

På hverdage med morgentimer, bruger jeg ofte eftermiddagen ved stranden, i centeret eller lignende. De dage, jeg har eftermiddagstimer, fokuserer jeg mest på skolen, da det kan være svært at nå andre steder hen. I weekenden tager vi ofte på hike i den skønne natur. Generelt bruger jeg meget tid med de andre elever på skolen, og vi laver en masse sjove ting sammen – her er så meget at tage sig til.

[

](http://www.ef-danmark.dk/blog/wp-content/uploads/sites/29/2018/05/Mike-foto.jpg)

Udsigt over Waikiki Beach. Foto: Mike Afsharian

Kan du mærke, at du udvikler dig mens du er afsted?

Jeg kan særligt mærke, at mit ordforråd er blevet bedre. Man går jo og taler engelsk hele tiden. Der er ikke så mange danskere – jeg er faktisk den eneste lige nu, så vitterligt alt foregår på engelsk. Derudover lærer jeg også nye brugbare ord i timerne og det er generelt dét punkt, hvorpå jeg tror at alle udvikler mest mens de er af sted.

Har du mødt nye mennesker og nye kulturer udover den amerikanske?

Umiddelbart har jeg fået flere internationale venner end amerikanske! Men mens jeg var i Washington, fandt jeg en spejdergruppe, som jeg nåede at have et par spejdermøder, en weekendaktivitet og et par kurser med. I min værtsfamilie lærer jeg en masse om den amerikanske – og samtidig kommer man også automatisk til at lære lidt om kulturen i landene, hvor de andre elever kommer fra.

[

](http://www.ef-danmark.dk/blog/wp-content/uploads/sites/29/2018/05/natacia-udendørs-568.jpg)

Foto: Privat

Hvad vil du tage med fra dit studieår med EF?

Det jeg vil tage med mig herfra, er alle oplevelserne og de venskaber jeg har fået. Lige meget, hvor man er, så når man at få en masse helt uforglemmelige oplevelser med de nye venner man hurtigt får.

Hvad er dit bedste råd til andre, der overvejer at tage på studieår i udlandet?

Hvis du overvejer at tage af sted, så lad være med at tøve. Kom af sted. Det er en fantastisk oplevelse. Det er lige meget om det er et langt eller kort ophold, du skal nok nå at få oplevet en masse og få nogle gode venskaber. Og hvis man gerne vil opleve solen, som mange forbinder Hawaii med, så kom sommer eller efterår. Om vinteren og foråret er her nemlig temmelig regnfyldt 😉

Hvilke destinationer skal du opleve i dit sabbatår?Lær mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op