GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

10 gemte perler i Santa Barbara

10 gemte perler i Santa Barbara

Midt imellem vestkystens ikoniske byer San Francisco og Los Angeles, ligger Santa Barbara,  den mindre besøgte by, men stadig lige så smuk. Få mest muligt ud af livet i byen med vores guide til de bedste gemte perler i Santa Barbara.

1. The Sacred Space

The Sacred Space i Summerland er både en skattekiste af spirituelle pyntegenstande og en samling af smukke haver, hvor naturskønne siddepladser er omgivet af Buddhaer, der er lavet af sten, og af fredelige tropiske planter. Kig ind i butikken, hvor de har guder, krystaller, antikke møbler, kunst og smykker. Eller kig fordi om eftermiddagen til en omgang urtete – her er der harmoni og spiritualitet.

2. The Santa Maria Wine Trolley

Californien er hjemsted for nogle af USA’s mest populære vinregioner, og byen Santa Barbara har en unik måde at introducere sine besøgende til de lokale delikatesser. Hop ombord på en gammel trolleybus i vintage stil for at besøge nogle vingårde i Santa Maria dalen. Bussen kører i weekenderne i sommermånederne, og du kan hoppe af og på, som du vil, for at nyde dagen og lægge din egen plan for vinsmagningen!

3. The Hitching Post

Tag tilbage i tiden, og oplev det gamle vesten ved The Hitching Post i den lille by Casmalia, som ligger lige nord for Santa Barbara. Efter at have åbnet som den første oakwood bbq i området i 1944, voksede The Hitching Post i popularitet takket være sit indendørs ildsted, der blev drevet af lokale røde egetræer, der bruges til kun at tilberede de bedste stykker kød. Bygningen er 120 år gammel, og interiøret fejrer historie og tilbyder et lækkert måltid, som bliver serveret med et stykke af den gamle vestlige charme.

4. Chumash Painted Cave State Historic Park

En af de mindre parker omkring Santa Barbara, er Chumash Painted Cave State Historic Park, som ikke er så populær blandt besøgende. Det er dog hjemsted for nogle rigtig smukke hulemalerier, der antages at være over 1.000 år gamle og blev skabt længe før de europæiske bosættere overtog Californien. Der er et hegn ved indgangen, som beskytter disse historiske malerier mod skade, men selvom du ikke kan komme ind i selve hulen, kan du stadig få en god udsigt.

5. The Book Den

En af de ældste boghandlere i Californien er The Book Den. Dens ry er vokset, siden den først åbnede i 1902 i Santa Barbara. Her finder du de nyeste udgivelser og kritikerroste romaner. Ved siden af er der sjældne forældede og værdifulde eksemplarer af bøger. Hele bagvæggen er dedikeret til poesi, og hvis du leder efter en souvenir eller et unikt bogmærke, er udvalget af postkort, der tilbydes, designet af lokale kunstnere.

6. Museum of Contemporary Art

Kalder alle kulturgribbe: når du først har udforsket det populære Santa Barbara Art Museum, skal du gå til det mindre besøgte Museum of Contemporay Art. Det blev grundlagt i 1976 som et alternativt kunstrum af en gruppe samfundskunstnere, og er vært for mellem otte og ti udstillinger hvert år, sammen med en række specielle begivenheder. Find det på øverste etage i Paseo Nuevo Shopping Center.

7. Channel Islands National Marine Sanctuary

Omkring 32 kilometer væk fra kysten af Santa Barbara er Channel Islands National Marine Sanctuary. Det er et paradis for folk, der udforsker biodiversiteten. Oplev det farverige og vidunderlige liv under bølgerne ved at snorkle eller dykke gennem det krystalklare vand omkring øerne, eller book en kajaktur for at udforske Painted Cave. Disse øer er hjemsted for vigtige yngleområder for havfugle, søløver og besøges af mange hvalarter og delfiner.

8. OstrichLand USA

Hvorfor gå til den populære Santa Barbara Zoo, når du kan tage en kort biltur til den vestlige del af byen og besøge en enorm ranch med over 100 strudse og emuer. Hos OstrichLand kan du købe skåle af mad og fodre de store fugle. Du kan se babyerne blive født om sommeren og se disse utrolige væsener nyde deres store folde. Ranchen har endda inspireret til en episode i The Simpsons!

9. Red Rock Pools

Santa Ynez bjergene er naturlige svømmehuller, som er dannet langs Santa Ynez floden. Det er en populær måde for befolkningen at læne sig tilbage, slappe af og køle ned i varmen fra den Californiske sol. Følg Red Rock Trail for at nå de større pools og kør lidt længere op ad floden for at finde flere afsides steder at tage en dukkert. Så hvad venter du på? Pak din badedragt og tag af sted med dine venner.

10. Sunset at Butterfly Beach

Som en af Santa Barbaras få vestvendte strande (de fleste vender mod syd) er Butterfly Beach et af de bedste steder, hvor du kan fange den gyldne Californiske solnedgang. Sæt dig ned på sandet og se himlen skifte farve til de klassiske orange nuancer, eller gå en romantisk spadseretur langs vandet.

Rejs til Santa Barabara med EF!https://www.ef-danmark.dk/fp/brochure/v4/
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op