GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

10 film og tv-serier som vil give dig lyst til at rejse

10 film og tv-serier som vil give dig lyst til at rejse

Skal du til udlandet? Godt valg! Du har købt flybilletten, dit skema er lagt, og du har lavet noget research på din destination. Nu kommer den værste del: at vente. Tæl ned til din afgang med disse 10 film og tv-serier, som vil tage dig til steder langt væk. Selv hvis du ikke planlægger en rejse lige nu og her, vil listen kickstarte din eventyrlyst direkte fra sofaen. Næste skridt er op til dig.

1. On The Road

Hvad end du har læst Jack Kerouacs klassiker fra 1957 eller ej, så vil denne film få dig til at ville på road trip. Den er baseret på Kerouacs rejser rundt i USA i slutingen af 1940erne, og hvordan han blev et ansigt på Beat Generation. Såkaldte ”beatniks” afviste den konventionelle fortælling om tiden, og talte for den bohemiske livsstil. Hvis du sætter pris på modkultur, er denne film en vinder.

2. Amélie

Transportér dig selv ind i en kær parisisk kvindes mystiske verden. Se Paris gennem Amélies øjne, fra Montmartre til Rue Lepic, mens hun prøver at genoptage kontakten med en fyr, hun synes om. Hendes forsøg på at invitere ham ud er langt mere, end hvad de fleste af os ville gøre for kærlighed (hey, det er trods alt en film), men det er begejstrende at se på. Amélies skøre personlighed og sky natur skinner igennem hendes indre dialog, som hun deler med seeren. Det er måske for sødt for nogle, men du vil stadig nyde den flotte eventyragtige cinematografi og subplottet om den humoristiske rejsende nisse (min yndlingsdel).

3. Before Sunrise

Kærlighed ved første blik. Eksisterer det? Hvem ved. Men hvem drømmer ikke om at tage til udlandet og blive forelsket for en aften? I denne klassiske film med Ethan Hawke og Julie Delpy, gør to voksne netop det. De mødes, mens de er ude at rejse, og beslutter sig for at bruge dagen (og natten) sammen, før deres veje igen skilles. Den er romantisk, vittig og du vil elske den flotte bagrund; Wien.

4. The Motorcycle Diaries

Et intimt indblik i Che Guevaras liv. Denne action pakkede film er også en ældre historie, som foregår i 1950ernes Sydamerika. I filmen, som er baseret på Guevaras faktiske turdagbog, lærer vi om, hvordan de uretfærdigheder, han er vidne til på turen – mest af alt dem om de fattige sociale klasser – former ham til den revolutionære leder, han blev. Flot filmet og skrevet. Det her er én, du ikke vil gå glip af.

5. Into the Wild

Denne film, baseret på den sande historie om Christopher McCandless, knuser måske dit hjerte. I 1992 tog 24-årige McCandless ud i Alaskas vildmark for at undslippe det moderne samfund. Han tog lidt mere end 4,5 kg ris, en .22 riffel og nogle bøger med sig. Vi længes alle efter frihed på et tidspunkt, men denne film rejser spørgsmålet: til hvilken pris? Den fik mig til at tænke på, at vi nogle gange glemmer, at det vi længes efter, bor inde i os allerede. Frihed er essentielt, men det er vores forbindelse til folk omkring os, som gør livet specielt.

6. BBC Planet Earth

Denne fantastisk smukke dokumentar vil transportere dig rundt om kloden fra oceaner til jungle og alt derimellem. Hvert afsnit er 45 minutter lang, og vil få dig til at ville derud og udforske verden. Hvis du kan, så se afsnittene i HD, da du ikke vil gå glip af de flotte farver og fantastiske detaljer (vanddråber på blade har aldrig været så smukke).

7. Y Tu Mamá También

Road trips kan være rodede. To teenagedrenge og en kvinde tager ud på en road trip til en gemt strand. Denne sensuelle film tager os med på deres skøre tur gennem Oaxaca, Mexico. Drama følger undervejs i takt med, at de anerkender deres følelser for hinanden og konsekvenserne af deres tidligere handlinger. Det er lidt som en sæbeopera til tider – uden det dårlige skuespil. Vi får også et glimt af denne smukke men kæmpende region af Mexico, hvor over 76% af beboerne bor i ekstrem fattigdom.

8. Expedition Happines

Less is more. Det er et ungt tysk pars motto, mens de renoverer en amerikansk skolebus og kører i den fra Alaska til Mexico. Se dem omdefinere betydningen af ’hjem’, mens de dokumenterer livet på landevejen, og fanger Nordamerikas vildmark undervejs. Parret er ikke længere sammen, men det ødelægger ikke den hipster magi, som dokumentaren kaster.

9. Anthony Bourdain: Parts Unknown

Et must-see med den afdøde Anthony Bourdain. Denne prisvindende serie er en sand perle. Bourdains brilliante sarkasme bliver mødt med hjertevarm entusiasme, da han rejser jorden rundt, og afdækker et tagselvbord af kulturer og madscener. Der er 11 sæsoner af denne serie at komme igennem, så der er mere end nok til at inspirere dig til dit næste eventyr. Hvil i fred, Tony.

10. The Secret Life of Walter Mitty

Hvis du kun vælger én fra denne liste, skal de være den her. Jeg havde ingen forventninger til denne film, og den blæste mig sådan set bagover. Ben Stillers karakter er den klassiske, elskelige underdog, og du vil have sympati med ham lige fra starten. Som introvert relaterer jeg til ham, når han kæmper med at udtrykke sine følelser, og trækker sig ind i sin egen verden. Denne film mestrer at mixe virkelighed med fantasi, og går ind i de ”hvad nu hvis?” tanker, som mange af os har. Den fejrer at være modig og tage styringen over sit eget liv ved at gøre drømme til virkelighed. Der er en episk longboarding scene på Island, som vil få din puls op og få dig til at løbe til den nærmeste skater butik.

Gør dine drømme til virkelighedBestil en brochure
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op