GO Blog | EF Blog Danmark
Det seneste inden for rejser, sprog, kultur af EF Education First
MenuGratis brochure

Brugbare sætninger til et jobinterview

Brugbare sætninger til et jobinterview

Få situationer giver dig sommerfugle i maven som et jobinterview. Skræmmende som det kan virke at sætte sig ned og snakke om sig selv med en HR manager, er det noget 99% af alle mennesker skal igennem.

Med en smule øvelse (og et par fejlfrie sætninger oppe i ærmet), vil du gå ind til jobinterviewet så afslappet som på en solseng en sommerdag.

For at hjælpe dig med at forberede dig, har vi samlet en håndfuld nyttige sætninger, der dækker emner, som typisk vil blive bragt på banen til et jobinterview: din personlighed, dine styrker, din erfaring og hvorfor du gerne vil have jobbet selvfølgelig.

Beskriv din personlighed

Når de sidder med kandidaterne, ser intervieweren (potentielt din kommende chef) på, om den interviewede (dig) vil eller ikke vil passe ind i deres arbejdsgruppe. Så nu er tiden inden til at vise dem. hvem du er, og hvorfor du vil være en fantastisk kollega. Her er nogle tillægsord, du kan bruge:

  • Nem at omgås: en afslappet person, som er nem at have med at gøre

  • Hårdtarbejdende: én, der arbejder igennem og ikke er doven

  • Engageret: en person, der er loyal til projektet eller en person

  • Troværdig: nogen, du kan stole på

  • Ærlig: nogen, der siger sandheden

  • Fokuseret: nogen, der ikke bliver distraheret let

  • Metodisk: en person, der er opmærksom på detaljerne og arbejder på en logisk måde

  • Proaktiv: nogen, der tager initiativ til at færdiggøre arbejdsopgaver uden hjælp

Du kan sige: Jeg er nem at omgås, eller jeg er en stille og rolig person/ansat/arbejder. Hvis du gerne vil tilføje lidt gennemslagskraft, kan du for eksempel lægge tryk på med meget, rigtig meget, virkelig meget. (”Jeg er meget troværdig”, ”Jeg er en virkelig fokuseret ansat”).

Beskriv dine styrker

Din interviewer vil også gerne vide, hvad du er god til. Hvorfor? Fordi jobbet, du søger, kræver specifikke kompetencer – så nu er tiden inde til at fortælle om, hvad du er god til! Nogle positive egenskaber og kompetencer chefer leder efter inkluderer:

  • Organisering

  • Evnen til at multitaske

  • At nå en deadline

  • Kan løse problemer

  • Gode kommunikationsevner

  • Arbejder i et internationalt miljø og med mennesker fra hele verden

  • Taler flere sprog

  • Entusiastisk

Du kan bruge sætninger som: Jeg er god til at multitaske/arbejde under pres/arbejde med en deadline, eller Mine styrker er min evne til at løse et problem/være entusiastisk/tale flydende engelsk osv.

Beskriv dine erfaringer

Hvis du har haft et job før, vil du have værdifulde erfaringer, du kan tage med til den nye stilling. Afhængigt af jobbet du søger, kan din uddannelse være vigtig at fremhæve. Her er nogle sætninger, du kan bruge:

  • Jeg har fem års erfaring som tjener/i butik/som lærer

  • Jeg arbejdede i butik i syv år og blev forfremmet til manager på mit andet år

  • Jeg studerede på University of Queensland

  • Jeg arbejdede for Anderson and Assoc. som jurist

Vær forberedt på at skulle gennemgå og forklare de vigtigste punkter af dit CV. Brug muligheden til at bearbejde, hvad der er på dit CV og give flere detaljer.

Beskriv dine mål for fremtiden og hvorfor du gerne vil havet jobbet

Det her er dit øjeblik for at fortælle intervieweren, hvorfor du gerne vil have den opslåede stilling. Måske du gerne vil få mere erfaring inden for dit felt, lære en specifik kompetence, tro på, at du er et godt match for firmaet eller især respektere dem inden for deres industri. Disse sætninger kan hjælpe:

  • Jeg er på udkig efter at udvikle mine kompetencer som barista/indenfor restaurationsbranchen, som pædagog/indenfor tidlig dannelse i barndommen

  • Jeg vil gerne udvikle min karriere indenfor fysioterapi/som fysioterapeut, indenfor administration/som kontorassistent, i butik/som afdelingsleder

  • Jeg tror på, at jeres firma er en vigtig spiller indenfor sin industri

  • Jeg føler, at mine kompetencer er et perfekt match for jeres arbejdsgruppe, og at jeg kan bidrage med …

Det er rigtig vigtigt at understrege det sidste punkt – din interviewer vil gerne blive overbevist om, at du virkelig gerne vil have stillingen. Du skal ikke overgøre det, selvfølgelig, men vær sikker på at du tydeliggøre dette punkt.

Arbejd på dine sprogfærdigheder med osLæs mere
Bliv opdateret på destinationer, sprog og kulturer i vores GO nyhedsbrev.Skriv dig op