USA

Santa Barbara

Velkommen til EF i Santa Barbara

Meld dig til EF’s sprogskole i Santa Barbara, og lev som en ægte californier i smukke omgivelser ved havet.

Lær engelsk i Santa Barbara, og udlev din drøm om Californien. Sprogkurserne på vores sprogskole i Santa Barbara afholdes i en villa i spansk kolonistil med det traditionelle røde tegltag og den hvide stukfacade. Den historiske bygning har en udendørs terrasse til de studerende, sportsfaciliteter og flere opholdsrum til de studerende.

EF's sprogskole ligger i centrum, og du har adgang til stranden, butikkerne i State Streets historiske La Arcada-distrikt og vandrestierne i Santa Ynez-bjergene. Meld dig til vores sprogskole i Santa Barbara, og du kommer til at lære engelsk i den kulturelt og sprogligt mest mangfoldige samling studerende. Når du studerer sammen med mange nationaliteter, opnår du en mere effektiv sprogindlæring og får en ægte international oplevelse.

Læs mere om vores kurser i Santa Barbara

Skolens highlights

Central beliggenhed lige udenfor den berømte State Street i nærheden af stranden, shopping og restauranter

Kun et par timer væk fra

Los Angeles og Hollywood

Bygning i spansk kolonial stil og udendørs gård

Sikker og venlig

Aktivt liv ved Californiens kyst

I Santa Barbara hersker den ægte californiske livsstil. Afslappede motionsløbere og cyklister er et almindeligt syn på byens strandpromenader, og de milde temperaturer gør det muligt at være udendørs hele året rundt. Sundhedsbevidste beboere vil sandsynligvis hellere spise en avocado fra et træ i baghaven end bestille fastfood. Og den sunde livsstil kan ses på Santa Barbaras strande, hvor kroppene er veltrænede, og det ser ud, som om alle kaster sig ud i bølgerne på et surfbræt.

Vores sprogskole i Santa Barbara ligger mellem Stillehavet og den kæmpemæssige Los Padres National Park og har det bedste, Californien kan byde på. Når timerne er slut, befinder vores studerende sig normalt på et surfbræt eller liggende på et håndklæde på stranden. Når du ikke befinder dig på de gyldne strande, kan du udnytte Santa Barbaras centrale beliggenhed til at fange et glimt af Hollywood-skiltet i det nærliggende Los Angeles eller gå over Golden Gate Bridge i San Francisco.

Oplev studenterlivet i Santa Barbara