Katalansk kultur på kysten
Barcelona var engang en velbevaret hemmelighed, hvor kun de mest belæste turister kom forbi på deres rejser rundt i Europa. Sådan er det ikke længere. I dag står Barcelona øverst på alles liste, og især hvis man er på udkig efter en rig kulturel oplevelse ud over eftermiddagene ved stranden. Barcelona er måske nok blevet en international by, men ånden er stadig meget katalansk.
Barcelonas enestående kultur kan ses overalt i byen. Gå fra vores sprogskole i Barcelona og ind i det kæmpemæssige La Boqueria-fødevaremarked, hvor du kan smage friske skiver Serrano-skinke og bestille fisk, som er fanget samme dag. Du kan nyde udsigten fra Gaudís excentriske Park Güell eller beundre hans mesterværk, La Sagrada Família, som er en surrealistisk katedral, der 80 år efter hans død stadig ikke er færdig. Begiv dig hen på Ramblaen, byens hovedgade, og vælg mellem en lang liste af autentiske tapas, før du tager ud at danse hele natten sammen med de lokale. Når du har fået tilfredsstillet din appetit på kultur, kan du lægge dit håndklæde på en af Barcelonas gyldne sandstrande og se bølgerne rulle ind. Er Barcelona øverst på din liste nu?
Oplev studenterlivet i Barcelona