Frankrig

Paris

Oplev Paris med EF

Ah Paris. Behøver vi at sige mere? Lysets by er uden tvivl en af de smukkeste og mest stemningsfyldte byer i verden. Du kan bruge år her bare på at udforske al byens kunst, arkitektur og gourmetmad. EF’s aktivitetskoordinatorer er på stedet for at sørge for, at du oplever det bedste i den franske hovedstad, uanset om du er her i to uger eller et helt år.

Sightseeing og kultur

Nyd udsigten over byen fra toppen af det berømte Eiffeltårn. Lad dig imponere af Notre Dame-kirkens rosemosaikvindue. Gå en tur ned ad de brede fortove på Champs Elysees. Nip til en café creme i skyggen af Sacre Coeur-kirken på Montmartre. Se Mona Lisa i øjnene på Louvre, og få et glimt af kongelig rigdom på en rundtur på det kæmpemæssige slot i Versailles.

Shopping

Paris er verdens modehovedstad. Du finder dyre butikker med luksusmærker på Champs Elysees, små butikker ved den maleriske Canal St-Martin, trendy modehuse i Le Marais og gamle ting i Saint-Germain-des-Pres-kvarteret. Mæt dine sanser på et fødevaremarked i nabolaget, eller led efter sjove ting på Porte de Clignancourt-loppemarkedet.

Sport og friluftsliv

Glid gennem et af byens hippeste kvarterer på en Canal St. Martin-bådtur. Tag på picnic i skyggen af Eiffeltårnet på Champs de Mars. Tag uden for de gængse ruter på en cykeltur gennem byens gader. Hep på tennisstjernerne, når de kæmper på grusbanerne i French Open, og se cykelrytterne fare forbi, når de nærmer sig målstregen i Tour de France.

Ekskursioner

Svøm i det krystalklare vand ved Cote d’Azur, gå en tur rundt i middelalderlandsbyerne i Provence, udforsk eventyrbefæstningen Mont Saint Michel og slottene i Loire-dalen. Du får også mulighed for at besøge nabolandene Belgien og Holland.

Underholdning og natteliv

Prøv en bistro, og spis på den berømte Café de Flore. Kom i kontakt med studerende fra La Sorbonne på caféerne i latinerkvarteret. Oplev avantgardegallerierne i Belleville under Portes Ouvertes-arrangementerne. Dans hele natten på en livlig natklub i Bastille-kvarteret, og se en kabaretforestilling på Pigalles berømte Moulin Rouge.