Canadas kosmopolitiske centrum
Toronto er Canadas kulturelle og finansielle hovedstad. Bølger af nye immigranter har formet byen til et kludetæppe af kvarterer og etniciteter, som alle tilføjer deres unikke lag i det blomstrende kulturelle landskab. Toronto er utroligt multikulturel, og næsten halvdelen af befolkningen er født uden for Canada. Mangfoldigheden kan være svimlende, men de mange kulturer er knyttet sammen af det engelske sprog og støtten til Torontos elskede sportshold, Maple Leafs i ishockey og Blue Jays i baseball.
Torontos kunst- og musikscene er uovertruffen, og byens teaterdistrikt er det tredjestørste i verden. Når dagens timer på sprogskolen i Torontoer slut, spiser vores studerende langs Ontario-søen, fylder indkøbsposerne i byens butikker og prøver at finde EF Toronto fra toppen af CN-tårnet. I weekenden begiver grupper sig til de nærliggende Niagara Falls for at se verdens mest spektakulære vandfald. Canadierne er kendt for at være venlige, og de lokale er åbne for samtaler. Det gør, at Toronto er et rigtig godt sted at udnytte sine engelskkundskaber.