England

Cambridge

Studieliv

Oplev både byen og kulturen

Gå i hælene på nogle af verdens største hjerner på Cambridge-universitetet. Lad dig imponere af den fantastiske gotiske arkitektur på Kings College fra den historiske King’s Parade. Gå en tur over Mathematical Bridge, en berømt træbro ved Queen’s College. Glid under den nygotiske Sukkenes Bro på en puntbåd. Gå op i klokketårnet i kirken Great St. Mary’s for at nyde byens bedste udsigt. Se malerier af Europas store mestre på Fitzwilliam Museum, og oplev en levende Shakespeare-forestilling under den årlige Cambridge Shakespeare-festival.

Shopping muligheder

Cambridge har butikker lige fra dyre antikvitetshandlere til designerbutikker med studentervenlige priser. Masser af uafhængige boghandler og caféer omgiver universitetet, hvor du kan finde mærkevarebutikker i Grand Arcade, et kæmpemæssigt overdækket butikscenter. Det historiske Cambridge Market har alt lige fra lokale fødevarer til smarte ure.

Brug en eftermiddag på at mestre puntteknikken på en fladbundet båd, og skub dig under de berømte broer på floden Cam. Tag en cykeltur gennem århundredgamle gyder i byens centrum. Spil tennis med vennerne på byens baner hver uge. Og hep på det lokale professionelle fodboldhold, Cambridge United F.C.

Få et glimt af de kongelige på Buckingham Palace i London. Tag en cykeltur over kanalerne i Amsterdam, og tag billeder af det berømte Eiffeltårn i Paris. Lad dig imponere af de gamle ruiner ved Stonehenge, og oplev skotsk kultur på en weekend i Edinburgh.