En typisk dag på en britisk high school
07:15: Du bliver vækket af din værtsmor, får en hurtig morgenmad og tager derefter bussen til skole.
08:30: Du tager ned på skolekontoret med din tutor og bliver registeret til dine timer. Derefter tager du til morgenmøde med hele skolen.
09:00-12:00: Du har timer; dette kunne være britisk historie, engelsk eller billedkunst.
12:00-13:00: Tid til frokost. Spis en sandwich og snak med vennerne i skolens kantine eller udendørs, hvis vejret er godt.
13:00-15:30: Flere timer, som f.eks. matematik eller psykologi. Nogle skoler har fritimer om eftermiddagen, så eleverne har tid til at lave lektier.
15:30-17:00: Aktiviteter efter skole, som f.eks fodboldtræning eller kor.
High School i England, Skotland og Wales
Det britiske skolesystem er kendt for at være et af de ældste og bedste i verden. I Storbritannien vil du lære engelsk, få nye venner og få en god uddannelse, der vil forberede dig til universitetet eller en fremtidig karriere.
Et skolesystem i verdensklasse
Britiske skoler arbejder mod at have "gode elever", hvilket betyder elever, der er intelligente, betænksomme, kreative, i god fysisk form og glade. Udover skolegangen opfordrer de britiske skoler eleverne til at deltage i sport, klubber og andre aktiviteter. Dette er en god måde at få nye venner på, og bidrager alt sammen til den "gode elev".
Skoleuniform og respekt for lærerne
Britiske skoler er blevet mindre formelle i de seneste årtier, men nogle traditioner sidder stadig fast. De fleste skoler kræver ikke længere skoleuniform, men nogle gør. Alle skolerne kræver dog en tækkelig påklædning. Lærerne arbejder meget sammen med eleverne og opfordrer også til uformelle diskussioner, men du skal stadig huske at kalde dem "Sir", "Miss" og "Mr./Mrs./Miss."
Aktiviteter efter skole
Nogle britiske skoler tilbyder fritidsaktiviteter på skolen, men de fleste elever dyrker deres fritidsinteresser i klubber udenfor skolen. Optagelse på forskellige sportshold og deltagelse i klubber og foreninger er en rigtig god måde at få nye venner på, og lære engelsk gennem dit udvekslingsår i England, Skotland eller Wales. Der er mange forskellige klubber og foreninger de britiske elever kan blive optaget i, alt fra sportsklubber til ungdomsklubber til frivilligt arbejde.
Populære sportsgrene er bl.a.:
- Fodbold
- Rugby
- Netball
- Tennis
Andre aktiviteter kunne være:
- Musik og sang
- Teater
- Astronomi
- Orienteringsløb
Det britiske skolesystem
De fleste børn i Storbritannien går i skole fra de er 5 år til de er 17 eller 18 år. De to sidste år af high school kaldes "sixth form".
"Sixth Form" = 12. og 13. klasse
I England og Wales starter eleverne i 1. klasse, når de er 5 år og skolen er obligatorisk til og med 11. klasse, når der er 16 år. De fleste elever vælger at fortsætte i 12. og 13. klasse, når de er mellem 16 og 18 år. 12. og 13. klasse bliver omtalt som "sixth form". Det er i disse klassetrin eleverne fokuserer meget på det akademiske og forbereder sig til universitetet. 12. klasse bliver omtalt som "lower sixth" og 13. klasse bliver omtalt som "upper sixth"