Tyske high schools
I Tyskland er der forskellige typer af high schools; nogle forbereder eleverne på arbejdsmarkedet, mens andre forbereder eleverne på universitetet. På alle skolerne vil du få mange nye venner og lære tysk.
Korte dage
De fleste high schools i Tyskland starter omkring kl. 08:00 og slutter omkring kl. 15:30. I Tyskland er det meget vigtigt at komme til timerne. Efter skole vil du have tid til at lave lektier eller deltage i forskellige aktiviteter.
Formel tone
I Tyskland er tonen mellem elev og lærer mere formel end du måske er vant til. Lærerne bliver behandlet med stor respekt og eleverne skal bruge den formelle "Sie" tiltaleform, når de henvender sig til en lærer.
Vejen til skole
De fleste elever tager offentlig transport til skole, men mange tager også cyklen. Nogle områder har skolebusser. Det er ikke normalt, at forældrene kører børnene til skole.
Aktiviteter efter skole
I mange lande tilbyder skolerne sportsaktiviteter og andre aktiviteter efter skole. Dette er ikke tilfældet i Tyskland. Dette tilbydes af private organisationer, som man melder sig ind i. Det kan være fodboldklubber, dans, kor, teater eller mange andre ting. Når du ankommer til Tyskland, kan du forhøre dig ved de andre elever på skolen for at finde de organisationer, du vil melde dig ind i.
En typisk dag på en tysk high school
07:30: Du tager offentlig transport eller cykler til skole
07:45 til 08:15: Timerne begynder. Din første time kunne være biologi eller matematik
08:20 til 09:05: Nu er det tid til anden time, som f.eks. historie
09:05 til 09:25: En kort pause
09:25 til 10:10: Flere timer. Det kunne være kemi eller idræt
10:15 til 11:00: Samfundsfag eller geografi
11:00 til 11:15: En kort pause inden næste time
11:15 til 12:00: Timerne er ofte inddelt i to; så nu er det tid til anden del af samfundsfag eller geografi
12:05 til 12:55: Religion
12:55 til 13:40: Nu har du haft en lang formiddag med mange timer, så nu er det tid til frokost
13:40 til 14:25: Eftermiddagstimerne er ofte andet sprog, som f.eks. engelsk eller fransk
14:30 til 15:15: Dagens sidste time kunne være musik