Kina

Shanghai

Studere i Shanghai

Meld dig til at studere i Shanghai med EF, og oplev den hurtige kosmopolitiske livsstil i Kinas mest dynamiske by.

Lær mandarinkinesisk i Shanghai, og oplev en storby med vokseværk og med tradition for at forny sig selv. Det, der engang var en søvnig fiskerlandsby, blev i 1930'erne forvandlet til en international handelshavn og er i dag blevet en af de hurtigst voksende byer i verden. Store globale virksomheder har været til stede her i årevis, og byen kan prale af en af verdens mest dynamiske byøkonomier. Studer i Shanghai, Kinas mest internationale by, hvor der til trods for ændringerne, der sker med raketfart, stadig er en fascinerende kulturarv.

EF Shanghai ligger på Huai Hai Road i nem gåafstand fra de farverige lokale markeder, traditionelle restauranter og vestlige butikker. På vores kurser i mandarinkinesisk i Shanghai undervises der i udtale og idiomer, så de studerende er klar til mødet med folk ude i virkeligheden på byens restauranter og traditionelle tea rooms. Du kan dykke endnu længere ned i kinesisk kultur ved at prøve et kursus i kalligrafi eller tai-chi for særligt interesserede.

Læs mere om vores studieprogrammer i Shanghai

Østens Paris

Shanghais glitrende skyline, som afbrydes af Oriental Pearl Tower, er måske den mest futuristiske samling bygninger i hele verden. Byggeboomet i byen viser, hvor hurtigt Shanghai er på vej mod fremtiden. Men til trods for Shanghais status som voksende port til udlandet har den bibeholdt en autentisk kinesisk personlighed.

Studer i Shanghai, og vær med til at afspejle byens fascinerende balancegang mellem det moderne og det gamle Kina. Hvis du bor og studerer i Shanghai, vil du få et glimt af dette land i vækst, som de lokale ser det. Stå tidligt op, og se de lokale samles til deres morgenøvelser i tai-chi i skyggen af skyskraberne. Brug dit mandarin til at prutte om prisen på Yuyuan-basaren. Du kan også beundre art deco-arkitekturen fra kolonitiden langs Bund. Nip til en cocktail i Xintiani-distriktet, som er hjemsted for snoede gyder flankeret af traditionelle shikumen-bygninger. Hvis du vil have et glimt af det gamle Kina, kan du prøve at glide ned ad floden i det gamle Qibao-distrikt.

Oplev studenterlivet i Shanghai